Rolex Daytona Tourbillon – aldrig som de andre
Har du nogensinde hørt tale om et Rolex Daytona Tourbillion? Det havde jeg ikke – måske bortset fra en fake model og med et modul, der skulle ligne en tourbillon, for Rolex har aldrig lavet et Daytona med tourbillon funktion. Det faktum gælder stadig, men hvad nu hvis man ejer et Rolex Daytona reference 116520 og er skørt anlagt? Så ser det pludselig ganske anderledes ud.

Dagens lette vanvid er et Rolex Daytona Tourbillon, som er skabt af Label Noir for en kunde
En kunde, der ønsker at være anonym, tog nemlig fat i firmaet Label Noir for at få opfyldt en hed ur-drøm: At eje et Rolex Daytona med tourbillion. Tourbillion blev i øvrigt patenteret i 1801, da Abraham-Louis Breguet var klar til at patentere sin opfindelse, som – kort fortalt – er en særdeles kompleks mekanisme, der eliminerer de negative effekter, som tyngdekraften kan have på et urs præcision. I dag? Der kan du stadig få ure med tourbillon, og forvent fint at betale uhyre summer.

Der er angiveligt blevet gravet dybt i lommerne hos ejeren af det nye ur
Men altså – en mand kommer ind til Label Noir og beder om et Rolex Daytona med tourbillon. All right. En aftale bliver indgået, og udgangspunktet er den udgåede Rolex Daytona reference 116520 med en caliber 4130.

Et Rolex Daytona – og så alligevel ikke…
Der har utvivlsomt været tale om en større operation, for hvor man vanligvis ville finde sekundviseren (ved klokken 6-markeringen) i sin egen “subdial” har man nu installeret tourbillonen. Rammen til tourbillonen er formet som LN (ego-islæt fra Label Noir), og hele “buret” snurrer en omgang om sig selv – en omgang tager et minut.

Der er faktisk to Label Noir signaturer på uret…
Kunden ønskede desuden et vintage look, så urskiven hørmer lidt mere af vintage. Hele denne her ur mumbu-jumbo kan måske virke en smule meningsløs, men ved du hvad? Hvis ejeren er glad, er jeg glad. Inspirationen til uret skulle stamme fra Paul Newmans legendariske Daytona, oplyses det. Den model havde en helt anden reference – og havde naturligvis heller ikke tourbillon.

Jeg har set mange ure, der er langt værre, og selvom jeg ikke er helt solgt på sagen her, så er det et ganske vildt projekt
Således blev det – en mand fik en hed ur-drøm opfyldt. Personligt drømmer jeg ikke om et lignende ur, men historien er herlig.

Sidste foto…
Der er mange flere ure på My-Pleasure.dk her
Der er meget Facebook her