Spænd hjelmen og hatten – tag til The Macallan Derby den 11. august
Reklame. Den 11. august 2019 er du inviteret til The Macallan Derby på Klampenborg Galopbane, hvor man har afholdt derby siden galopbanen åbnede i 1910. Du kan passende begynde morgenen med galopkringle for dernæst at trække i nogle klædelige gevandter og en ditto hat, da netop nydelig påklædning er en del af Dansk Derby. De bedst klædte til derbyet bliver nemlig kåret – og jeg gætter på, de også bliver præmieret. Det er ren fastelavn for voksne!

Du kan følge med både inde og ude…
Faktisk er Klampenborg Galopbane kongerigets ældste med sine 119 år på (heste)bagen, og rygterne lyder, at den store derby-dag skulle være et alle tiders og vældig hyggeligt tilløbsstykke.

Det lover godt!

Indmarch.
Således så det ud sidste år
Skotsk i glasset
Men hvad var det med whisky? Jo, nu skal du høre. Skotske The Macallan har været partner ved galop-kalaset siden 2018, og derved kan man få lejlighed til at smage på de skotske premium-dråber (det gælder ikke hestene). Det 10. løb på dagen går i øvrigt under navnet The Macallan Derby, og her hædres vinderen med et blåt silkebånd, hvorfor løbet også kaldes “Kampen om det blå bånd”.

The Macallan-traktering
Man venter som vanligt tusindvis af gæster til den herlige happening, som løber af stablen den 11. august. Dørene åbner klokken 10, og afhængig af humør kan du på forhånd overveje, om du behøver at tage (heste)vogn med.

“Vi mærker intet til kartoffelkuren…”

Vinderen anno 2018
Camilla Salvado, der er Brand Manager for The Macallan i Danmark, udtaler i øvrigt:
Whisky og hestevæddeløb passer jo bare godt sammen. Her samles man og dyrker kulminationen af mange års hårdt arbejde og stræben efter perfektion. Både whisky og galop leder måske historisk tankerne i retning af klassiske herresysler, men i dag er vi glade for at se, at flere og flere kvinder også nyder en kvalitetswhisky – det så man også tydeligt ved derby i 2018, hvor mange kvinder havde fundet vej til galopbanen.
Det er i øvrigt muligt at booke flotte pladser med hertilhørende fri bar og herlig spise – eller buffet. Du kan læse mere om det hele lige her

Lad os satse på, at paraplyerne kan blive hjemme i år
I øvrigt vil du måske finde det interessant at vide, at The Macallan blev grundlagt i 1824 i Skotland ved floden Spey. Både derby, galopbane og whisky bygger dermed på en lang og traditionsrig historie. The Macallans destilleri var i øvrigt blandt de første, der fik en officiel licens til whiskyproduktion. Sidenhen har The Macallan opbygget status som en af verdens bedste og mest eksklusive destillerier med utallige præmieringer i bagagen.