Home Kort - men godt Feel-good stafetten med Kristoffer Dahy Ernst aka Mr. Morgenpost

Feel-good stafetten med Kristoffer Dahy Ernst aka Mr. Morgenpost

by Nicolai Klingenberg

Rundt om Kristoffer Dahy Ernst

Parat til Feel-good stafetten? Alle tiders – det i hvert fald denne, som skrivelsen her omhandler. Kristoffer Dahy Ernst var også parat til at svare (all right, jeg måtte lige rykke ham en gang), så derfor får du her nogle fine svar på tiltale fra en ditto mand. Værsgo.

Kristoffer Dahy Ernst

Kristoffer – her med solbrille, hvid skjorte og kiggende mod højre (for dig)

Kristoffer – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– At jeg er partner i Danmarks ubestridt mest sympatiske kommunikationsbureau, FRIDAY, og hver dag er omgivet af branchens dygtigste mennsker. Vi har sat en kurs, som vi følger, og som er den rigtige, for vores kunder bliver ved med at komme tilbage og lige om lidt runder vi 30 kolleger. Det er en fed følelse.

Og hvad er det gode liv for dig?
– At drikke kaffe og spise croissanter i morgensolen foran Hart Bageri på Gl. Kongevej med min 3-årige datter et par gange om ugen, inden hun bliver afleveret i børnehave. Jeg drikker kaffe, hun spiser croissanter, hvis man skulle være i tvivl. 

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– En striktrøje fra verdens vel nok bedste brand, Margaret Howell. 

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– En reception i samarbejde med Euroman i anledning af, at de nu er blevet udgiver på min podcast Arbejdstitel, som jeg laver sammen med Oliver Enné. Man skal altid markere sådan nogle ting, og det har jeg været lidt dårlig til tidligere, men det er fedt at fejre, hvis der er sket noget godt. 

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Der er stadig ingen over Eddie Murphy med Raw og Delirious.

 

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Tid til at køre på racercykel.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
Klimaskeptikere. Eller, som de retteligt bør hedde: Videnskabsfornægtere. 

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?

Fremragende. Jeg er kæreste med Louise, og intet kunne være bedre.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Stå op før alle de andre. 

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Tre børn bag i en Land Rover efter en badetur på Fyn. Det er svært at ønske sig mere. 

Kristoffer Dahy Ernst

Et fantastisk foto fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– At vi alle skal dø. Get busy living or get busy dying. 

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Jeg udgiver en meget populær nyhedsmail hver fredag, der hedder Morgenpost. Man kan abonnere på morgenpost.dk her. Derudover udgiver jeg som sagt en podcast, der hedder Arbejdstitel om alt det gode i livet. Jeg spiser ofte på Mangia i Bagerstræde, arbejder i Bredgade og bor på Frederiksberg, så det er nok i den trekant, jeg er nemmest at støde på. Digitalt har jeg hjemme på @dahyernst på Twitter og Instagram.

kristoffer dahy ernst

Louises kæreste – Kristoffer

Hvem er Kristoffer Dahy Ernst?
Jeg er partner og rådgiver i kommunikationsbureauet FRIDAY, bor på Frederiksberg med tre børn og min smukke kæreste, løber meget ofte og gerne meget langt. Hvis ikke jeg boede her, boede jeg i Norditalien. I må google jer til resten eller følge med på Twitter.

Missede du den sidste udgave af Feel-good stafetten? Læs den her

FEEL-GOOD STAFETTEN MED JANE SANDBERG – OM KØLIG HVIDVIN, GUD OG ØEN ISCHIA

 

Facebook-halløj her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.