Home Web-TV Routesetters – en nichefilm af Andreas Thaulow

Routesetters – en nichefilm af Andreas Thaulow

by Nicolai Klingenberg

Videotid: Routesetters

Det er muligt, at jeg ikke er ferm til at klatre, men det er der andre, der er. Og selvom jeg som sådan ikke har den store interesse i klatring, så blev jeg alligevel fascineret, da Andreas Thaulow tippede mig om sin nye kortfilm, Routesetters. Den giver et fascinerende – og flot – indblik i en sport, der kræver sin mand og kvinde, men også de baner og “ruter”, der skal udtænkes.

Andreas – du har skabt en ny film. Hvad handler den om?
– Jeg har lavet en film om det at bygge klatreruter. Det er et aspekt af klatresporten, der skiller den fra alle andre typer idræt, jeg kan komme i tanker om. I klatrekonkurrencer er rutebyggeren arkitekten, der designer konkurrencen, og hver eneste konkurrence og rute er helt unik. Målet er både at splitte feltet, så man kan kåre en vinder, men også at tvinge klatrerne til at lave dramatiske og flotte bevægelser, så det bliver sjovt at kigge på. Rutebyg er en disciplin, der ligger et sted mellem det sportslige og det kunstneriske, for der er en særlig æstetik over en velbygget rute, som den ser ud på væggen, men også – og måske især – over de bevægelser, som byggeren tvinger klatreren til at lave. Som klatrer bliver man så udfordret på styrke, udholdenhed, mod og at løse det puzzlespil, som ruten på mange måder er.

Routesetters from Andreas Thaulow on Vimeo.

Hvornår og hvordan stødte du på klatrekulturen?
– Jeg begyndte at klatre i 2011 i Vancouver. Det var noget, jeg længe havde været nysgerrig på, og som jeg også havde forsøgt et par gange før, men nu fik jeg købt udstyr og medlemskab i en lokal klub. Jeg har fortsat med at klatre lige siden, jeg kom hjem til DK som medlem i Nørrebro Klatreklub.

Men hvorfor så en film?
– Jeg har lavet flere film om klatring før og har længe ønsket at fokusere på det her med rutebyg. Nu bød der sig en mulighed i forbindelse med, at der skulle bygges til den årlige klatrekonkurrence i BaNanna Park, hvor jeg også havde tid til at komme og filme. Jeg vil jo gerne fortælle andre om en sport, som jeg holder meget af.

routesetters andreas thaulow

Nær toppen. Screendump fra Routesetters.

Slutteligt: Hvad lærte tiden med klatrene dig?
– Efter konkurrencen deltog jeg selv i en workshop med Gaz, der er chef-rutebyggeren i filmen, hvor jeg byggede min egen rute med hans hjælp. Jeg lærte, at det er enormt svært at få en idé til en bevægelse, som man har i hovedet til blive til virkelighed på på en klatrevæg. Det bliver næsten aldrig, som man forestiller sig.

Tre aktuelle til Andreas Thaulow:

Hvad byder resten af din sommer på?
– Lave ny hjemmeside.

Må vi se det tredje sidste foto fra din telefon og høre lidt om det?
– Jeg er lige kommet hjem fra en klatretur til Tjörn i Sverige, og der tog jeg et billede af denne klippe, som det lykkedes mig at bestige.

routesetters andreas thaulow

Fra telefonen

Hvad fik du at spise dagen før, du svarede på disse spørgsmål?
– Rugbrød med tunsalat og æg.

Der er mere web-tv på My-Pleasure.dk her

Facebook finder du her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk