Home Ekvipering Inspiration til arbejdstøjet på kontoret

Inspiration til arbejdstøjet på kontoret

by Nicolai Klingenberg

Artiklen indeholder reklamelinks. Tøjet på arbejdspladsen er som regel anderledes fra det tøj, du ellers vil vælge at gå i privat. På arbejdspladsen er det nemlig vigtigt, at du klæder dig professionelt og flot – uden det bliver for meget selvfølgelig. Udover at tøjet skal afspejle professionalisme og være flot, skal det selvfølgelig også være behageligt at have på i en hel arbejdsdag. Dette kan være en rigtig svær balance at finde, og derfor ender mange med små tøjkriser om morgenen inden arbejdet. Er du blandt dem, som ofte står som et spørgsmålstegn foran garderobeskabet, kan du her få inspiration til arbejdstøjet på kontoret. 

Til kvinden – blazer, højtaljet nederdel og knælange kjoler

Som kvinde er der især tre beklædningsdele, der er populære at iføre sig på arbejdspladsen – nemlig blazeren, den højtaljede nederdel og den knælange kjole. Disse beklædningsdele må også siges at være yderst passende til arbejdsdagen på kontoret. Med en blazer kan du style både t-shirts, skjorter og bluser, så de ser smarte ud. Derfor er det en god idé at have flere forskellige blazere i garderoben, så du kan variere dit blazer-valg. Vælg evt. blazere i mørkeblå, sort, lyseblå, rød og bordeaux. 

Højtaljede nederdele er et godt alternativ til bukser. Derudover er højtaljede nederdele ofte behagelige at have på og giver dig en klassisk stil. Vælg højtaljede nederdele i ensfarvede materialer eller smukke mønstre. Husk at holde de højtaljede nederdele i en passende længde, sådan du ikke skal bøvle med en kravlende nederdel ved skrivebordet. Slutteligt er knælange kjoler også ideelle på arbejdspladsen. Vælg en kjole med et flatterende snit til din kropsform, og du vil føle dig som en drøm i kjolen. 

Til manden, blazer, skjorte og et flot armbåndsur

Når det kommer til mænd og arbejdstøj på jobbet, er en blazer ligeledes et supergodt valg. Ligesom hos kvinderne er en blazer en god måde at skabe et professionelt udtryk på. Tag blazeren over en ensfarvet t-shirt, og du vil nemt ligne en businessmand. For at variere blazer-looket kan du iføre dig en smart skjorte. Her er mulighederne uendelige, og du kan både iføre dig en ensfarvet skjorte eller en skjorte med mønster. De ensfarvede skjorter er blandt de klassiske, mens du kan sagtens vælge en skjorte med mønstre såsom blomster, tern, prikker og lignende.

For at sætte prikken over i’et og fuldende outfittet kan du med fordel tage et flot armbåndsur på. Der er bare et eller andet over armbåndsure, der giver et ekstremt professionelt udtryk. Udvid gerne din samling af ure, således du kan variere dine valg af ure og dermed skifte dit look. Populære armbåndsure til mænd er ure med remme af guld, sølv, sort eller læder. Når du har samlet dig en unik samling af eksklusive ure, skal du selvfølgelig også købe tilbehør til dine ure såsom en elegant urboks. 

Vælg elegante og komfortable sko

Slutteligt kommer valget af sko. Her skal du både vælge sko, som er komfortable at have på og er elegante at se på. Som mand er det især sneakers og laksko, der er populære, mens kvinder typisk vælger plateau, ballerina og sneakers. 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk