Home Rejser Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019 – nu med danske Row for Veterans

Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019 – nu med danske Row for Veterans

by Nicolai Klingenberg

Reklame for Talisker Whisky. Hvad er det mest macho, du kan forestille dig? En Ironman? Muligvis. Men hvad med at ro 5.000 kilometer over Atlanterhavet? Godt – så er vi enige. Det er en kraftpræstation, som angiveligt er for de få, men roturen, som er døbt Talisker Whisky Atlantic Challenge, er en realitet for sjette gang, og Danmark er med i ræset….

row for veterans
Afgang for Row for Veterans til Talisker Whisky Challenge 2019 i La Gomera, Spanien. The world’s toughest rowing race, siges det. Foto: Ben Duffy for Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019

Holdet hedder “Team Row for Veterans”, og det består af Lasse Wulff Hansen, Michael Lyng, Mikkel Schmidt og Anders Nørregaard.

I går torsdag satte de kursen mod Antigua fra La Gomera, og der så det ud som herunder.

Afgang…

De 5.000 kilometer vil stensikkert give en let vabel eller to, og går alt vel, er holdet fremme om lidt over en måned. Det bliver dermed til en omgang Christmas At Sea, men det gælder for samtlige 35 hold, der er med i årets ræs. Forud venter desuden fem millioner åretag (i snit), tocifrede kilo i vægttab og 10 meter høje bølger…

Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019 row for veterans
Let opbakning… Tørkost i øvrigt.

I den danske båd, der gynger…
Sidste år var Lasse Wulff Hansen også med i Talisker Whisky Atlantic Challenge, og da han ramte målstregen i Caribien, blev Row for Veterans faktisk dannet. Det var nemlig her, at vennerne, Anders Nørregaard og Michael Lyng ventede på at tage imod deres ven, Lasse. Oplevelsen var stor – og det resulterede i, at de med det samme meldte sig årets konkurrence. Kort efter blev Mikkel Schmidt bådens fjerde og sidste mand.

row for veterans
Skuespiller Matt Smith i dialog med den bristiske eventyrer James Aiken og atleten Ross Edgley til the Talisker Wilderness Experience. Det var en hyldest event i forbindelse med startskudet til Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019. Foto: Ben Duffy.

Holdet består ret beset af en halvdel, der er krigsveteraner, mens den anden er veteraner fra det danske erhvervsliv. Lasse Wulff Hansen er dog skudens eneste, som har erfaring med langdistanceroning på åbent hav. Om hele seancen, lyder det fra Lasse:

Det er anden gang, jeg deltager i Talisker Whisky Atlantic Challenge. Jeg deltog jo sidste år, hvor vi roede to mand, og jeg elskede udfordringen. Og så betyder det faktisk meget for os at repræsentere Danmark i Talisker Whisky Atlantic Challenge, blandt andet fordi vi er en stolt søfartsnation med mange maritime traditioner. Men man skal nok have et eller andet element af vildskab i sig for at kaste sig ud i det her projekt. Ellers tror jeg slet ikke, man er i stand til at gennemføre det.

Og hvad så med Talisker? Jo ser du – det er det ældste destilleri på Isle of Skye i Skotland, og dermed også et produkt af en barsk, ufremkommelig kystlinje, som omkranser øen. Og hov – Talisker whisky er dermed også Made By The Sea. Faktisk har whisky-huset også både et ønske og en vision om at beskytte klodens oceaner.

Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019 row for veterans
Den danske delegation aka Row for veterans. Foto: Ben Duffy

Vi er for sjette år i træk stolte over at kunne kalde os Talisker-sponsor for Atlantic Challenge, der er en af verdens mest udfordrende og spændende eventyr. Vores grundlæggere, MacAskill-brødrene, roede selv fra øen Eigg til øen Skye, hvor de grundlagde Talisker-destilleriet. Det er næsten 200 år siden, men som brand deler vi stadig den samme lidenskab og eventyrånd, som brødrene udviste dengang, og som alle deltagerne i Talisker Whisky Atlantic Challenge er i besiddelse af. Det har været utroligt at høre alle roernes historier og bevæggrunde for at deltage i dette års konkurrence og se dem bruge tid sammen med alle de andre eventyrere, der har besøgt os i vores Talisker Wilderness Bar i løbet af ugen op til starten. Vi ønsker alle roere held og lykke på deres utrolige rejse…

Ordene kommer fra Natalia Montigny, som er Head of Global Marketing for Talisker.

Du kan følge med den næste måned på Instagram @rowforveterans.dk og på app’en YB Races, mens Talisker kan følges på Facebook her

Rundt om Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019
Afstand: 5.000 kilometer fra kysten af ​​La Gomera, De Kanariske Øer, over Atlanterhavet til havnen i Antigua.
Antal hold: 35 bestående af 103 roere.
Kalorier forbrændt: 8.000 om dagen. Roerne taber 20 % af deres kropsvægt i løbet af turen over Atlanterhavet.

Der er mere rejsestof på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk