Home Ure Breitling Navitimer Rattrapante – kan ej betjenes med vante

Breitling Navitimer Rattrapante – kan ej betjenes med vante

by Nicolai Klingenberg

Skal du både koge æg og pasta på samme tid? Og har du ikke noget ægge-ur? Skidt pyt – Breitling har nemlig netop lanceret uret Breitling Navitimer Rattrapante (Breitling Navitimer B03 Chronograph Rattrapante 45 for at være helt ordret), der kan vise to tidtagninger på samme tid. Den funktion er kompliceret og kaldes i øvrigt en rattrapante funktion.

Breitling Navitimer Rattrapante
Dagens guldur: Breitling Navitimer B03 Chronograph Rattrapante 45

Det kunne være nemt at kalde Breitlings store modeller for alt muligt morsomt og parre uret med “særlige typer”, men det vil jeg undlade. Nuvel – uret er ganske stort, lavet af massivt guld og har en signalværdi, som jeg personligt ikke er i markedet efter for tiden, men når det er sagt, så skal der alligevel løftes på hatten for den nye model. Den byder nemlig på to patenter – og så er Navitimer modellen faktisk ældgammel og fuld af masser af historie.

Breitling Navitimer Rattrapante
Der er nok at holde styr på – lynetten kan i øvrigt drejes begge veje.

Ret skal være ret for jeg kunne nemt se mig med en gammel Breitling Navitimer model – en af stål og med masser af patina. Det måtte gerne have været ejet af en pensioneret pilot, der havde fløjet kloden tynd, og faktisk kender jeg en pilot, der har sit eget Breitling, og han er godt i gang med at mokke masser af flyvetimer og oplevelser i sit ur. Den slags duer. Breitling var i øvrigt også én af de første urproducenter i verden, som udviklede en automatisk chronographfunktion i 1969, så bagkataloget fejler intet.

Breitling Navitimer Rattrapante
Skal du ud at flyve, kan du godt regne med, at uret her får ædelmetaldetektoren til at gå af…

Breitling har selv udviklet det nye, COSC-certificerede urværk, og det lover en power-reserve på 70 timer, og du skal ikke bekymre dig om service i de første fem år, da uret kommer med en garanti på et halvt årti.

Vi snupper lige lidt film og rockmusik.

Prisen kommer til at ligge på knapt 200.000 kroner.

Der er flere ure på My-Pleaure.dk her

Facebook er her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk