Home Kort - men godt Feel-good Stafetten med Emily Gernild

Feel-good Stafetten med Emily Gernild

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Er du parat til at komme i vældigt humør? Alle tiders. Feel-good stafetten er nemlig grebet af Emily Gernild, som rumsterer med kunst. Det i sig selv er pragtfuldt, hvis du spørger mig, men i denne artikel er det mig, der spørger Emily Gernild. Spørgsmålene er de samme, som vanligt, men svarene er heldigvis helt unikke. God fornøjelse!

Emily – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Jeg har lige fået tilbudt et atelier i nogle store lyse, lækre lokaler, så jeg kan arbejde mere frit med mange projekter ad gangen. Og i store formater. Det er SÅ spændende!

Emily Gernild
Dagens Emily Gernild. Og den eneste af sin slags her på My-Pleasure.dk (til dato). Foto:

Og hvad er det gode liv for dig?
– Det er rolige morgener med min kæreste og døtre, hvor vi drikker kaffe og spiser havregrød sammen. Og så er det tid til at drikke kaffe på min stamcafé fra vores tid på Vesterbro, Enghave Kaffe. Og slentre hjem gennem byen bagefter. 

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Lækkerier fra Irma til gode frokoster og middage med min kæreste, veninder og familie i vores hjem. 

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Min yngste datters barnedåb, hvor min kæreste og jeg også indviede vores nye hjem og kunne dobbeltfejre de nye rammer og hendes dåb og navn.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Udflugter til vandet og i skoven.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Smartphones og iPads 

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Jeg er meget forelsket i min kæreste og mine børns far, og jeg håber, vi gifter os en dag i min yndlings kirke, Grundtvigs Kirke, som ligger tæt på, hvor vi bor. 

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?

– Farv en af dine hvide duge lyserød med avocadosten (man koger 10 stk, og lægger det, man gerne vil farve, ned i det rosafarvede vand). Man kan også farve uld og silke. 

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.  
Billedet er taget af fotograf og ven Frida Gregersen og skulle bruges som julegave til alle bedsteforældrene. Det er et billede af mig, min kæreste, vores to fælles børn og min kæreste yngste af to sønner. Den ældste var på højskole og kunne ikke være med, desværre. 

Emily Gernild
Fra telefonen tilhørende Emily Gernild. Foto: Frida Gregersen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?

– This too shall pass. Du har ret til at fejle. Og du er ikke dine følelser. 

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– På galleri KANT, som sælger mine værker, og på Instagram, hvor jeg poster billeder fra min arbejdsproces. Det sker lige her

https://www.instagram.com/p/B7_r70dBLdj/

Hvem er Emily Gernild?
Billedkunstner, kvinde, mor, 34 år og bor sammen med min familie i Bjørn Nørgaard-tegnede ‘Slangen’ i Københavns nordvest kvarter, – en skulptur skabt for mennesker til at bo i. Elsker alle de runde vinduer og vægge!


Læste du ikke den sidste Feel-good stafet med Mads Juul Munch? Den ligger her

Et venligt fora på Facebook findes her

Pin It

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.