Home Kort - men godt FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 457

FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 457

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Nej, hvor ser du frisk ud! Det lader til, livet bekommer dig vel? Super-duper. Det samme gør sig gældende her – næsten over hele paletten. Men der skal altid være lidt, som ikke umiddelbart er let løseligt. Men altså – jeg gør, som ved et myggestik: Klør på. Nok om det, for nu skal vi til ugens første øjeblik: En hund. Til sidst i skrivelsen, har jeg en opfordring, som jeg håber, du er med på…

Afmålt begejstring

Jeg har ladet mig fortælle, at færre og færre melder sig ud af folkekirken. Det glæder mig.

Vor kirke

Jeg havde nogle gøremål, som lå uden for umiddelbar nærhed. Jeg kunne godt have taget cyklen, men det regnede og ruskede lidt vældigt, og så tog jeg bilen. Det er bare alle tiders at kunne køre i en sådan, når vejret er uterligt.

For enden af den lange linie

For et par år siden tog vi opstillingen foran selv samme pølse. Et morsomt indslag, hvis jeg selv skal sige det.

Salamidrenge del II

Vi har nogle rare bedsteforældre. Det ene hold havde en flot leverance med. Den røg på en blinis. Og det var ikke rødløg, vi blev begavet med.

Herligste rogn

Gråvejr og søpassage i et og samme øjeblik.

Langs søerne – således har jeg kørt, skrevet og fotograferet mange gange før.

Måske var det en forelsket person, som måtte nedfælde navnet på sin store kærlighed. Måske var det Simon selv. Jeg ved det ikke. Men cykelkurven er i øvrigt gået i stykker.

Uden efternavn

Vi talte om stort, småt, tilbud og dressing.

Umut med kebab på hovedet

Jeg kan godt lide flot flisearbejde. Deraf dette fotografi.

Flise-swung

Jeg ved, det er lidt sært, men det der med at observere elementer i gadebilledet og byrummet er blevet en let og tilbagevende fascination.

Ristet

Når det er virkeligt gråt og vådt, morer jeg over, at fortælle folk omkring mig, at den aktuelle udsigt minder om noget, som slet ikke passer. Se nu bare her…

Skovlunde – næsten som Caribien

Jeg skulle til møde, og det kom jeg så.

Cykel-kom-sammen

Det var en alle tiders aften.

Mit ben i et spejl en halvsen aften

Vi fik øjenkontakt.

“Oh hey…”

Jeg kiggede i koppen og blev mødt med et happy face.

Happy coffee

Vi tog på køretur, gjorde holdt og talte om alt det gode.

Maude

Er du til Mozart, så er du også til Frode.

Måske noget for dig?

Vi kiggede ud. Ingen sol. Men godt humør.

Vor etageejendom

Her får du et foto af et armbåndsur, som jeg købte for over tolv år siden. Jeg har gjort det sort-hvidt. Jeg skulle lige prøve noget. Det ville dog være mere interessant, hvis uret kunne fortælle om nogle af de mange ting, det har oplevet.

I virkeligheden er lynetten grøn. 16610 LV er referencen, hvis du er til den slags.

Det var, hvad det kunne blive til i denne uge. Jeg vil gerne afsløre, at det officielt er forår, når du læser ugen, der gik, næste gang. Det må fejres. Kan du passe godt på dig selv så længe? Hvis du har lyst, synes jeg, du skal fortælle den person, der er nærmest på dig netop nu, at jeg skulle hilse. Vedkommende kender mig måske ikke, men prøv det lige. Er der respons? Så lad mig endelig høre, hvad denne var (du kan bare skrive på nk@my-pleasure.dk). Aftale?

I sidste uge tog livet sig således ud

Facebook har du her

Pin It

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk