Home Automobiler Aston Martin V12 Speedster – husk motorbrille, og forvent fluer i munden

Aston Martin V12 Speedster – husk motorbrille, og forvent fluer i munden

by Nicolai Klingenberg

Jeg fornemmer, at der sker en del hos Aston Martin for tiden – tag nu bare dagens nyhed her: En Aston Martin V12 Speedster. Bilen blev til som idé og skitse for omtrent 12 måneder siden, og nu er det på tide til afgive bestilling på vogntøjet, hvis det da ikke allerede er for sent…

Aston Martin V12 Speedster
Her har du den – og der kommer kun 88 eksemplarer af den. Den hedder i øvrigt Aston Martin V12 Speedster

Du skal nok forvente at investere i en motorbrille med hertilhørende hjelm, for der er hverken tag eller vindue foran – til gengæld får du 700 hestekræfter fra en 5,2 liters V12 motor med dobbeltturbo. Jeg kan dog afsløre, at du godt kan holde din sidemand i hånden, omend midterstykket godt kan indikere det modsatte ved første øjekast.

Aston Martin V12 Speedster
Ganske raket- og kampflysinspireret

Aston Martin V12 Speedster deler ligheder med blandt andet Vantage og DBS Superleggera (motormæssigt), mens resten er ren fighter-jetfly. Inspirationsmæssigt i hvert fald. Basalt set – og i følge Aston Martin – er der tale om et F/A-18 fly på fire hjul. Jeg er delvist enig – sagen kan ikke flyve, men inspirationen er da til at få øje på.

Aston Martin V12 Speedster
Frisk kabine med masser af røde stropper – ingen skulle dog udløse noget katapult-relateret

Du rammer 100 kilometer i timen på 3,5 sekunder, og du kan fortsætte op til 300 kilometer i timen. Forvent ikke at samtalen foregår uforstyrret, men er du mere til tavshed end tale, kan du i stedet glæde dig over en angiveligt sublim motorlyd.

Aston Martin V12 Speedster
Bagfra.

Er det bare tankemæssigt hokus-pokus? Slet ikke. De første modeller lander på vejene i det første kvartal af 2021, og bilen er limiteret til 88 eksemplarer. Jeg vil i øvrigt anbefale dig at have en daily driver – eller et hverdagskøretøj om du vil – holdende som backup, når vejrudsigten lover let til heftigt nedbør.

Aston Martin V12 Speedster
Den er ikke for sjov. Sådan kan man vel godt beskrive den.

Prisen forventes at ligge på 6.250.000 kroner eksklusiv moms. Og registreringsafgift. Vognen er i øvrigt udviklet hos specialdepartementet Q by Aston Martin.

Der er mange flere biler på My-Pleasure.dk her

Besøg My-Pleasure.dk på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk