Home Ure Audemars Piguet Remaster01 – så er det tid til et hestehandler-ur

Audemars Piguet Remaster01 – så er det tid til et hestehandler-ur

by Nicolai Klingenberg

Jeg ved det godt – det er drøntarveligt at kalde et ur med en guld-stål kombination for et hestehandler-ur. Men der er lidt om det – uden dog at kende en hestehandler, der har et ur med en sådan kombination. Men hov – er der ikke vældig gode penge i at sælge heste? Det har jeg i hvert fald læst. Nå. Nok om hestehandlere – her skal det nemlig handle om Audemars Piguet Remaster01 eller [Re]master01, som modellen ret beset hedder.

Audemars Piguet Remaster01
Her er det: Audemars Piguet Remaster01 – et ur med vrinsk i

All right – Audemars Piguet har valgt at sætte skub i en limiteret urproduktion, som tager udgangspunkt i en ældgammel reference 1533, som er en af husets chronographer fra 1940’erne. Rygtet lyder, at der- dergang – kun blev lavet tre eksemplarer af modellen. Og faktisk lavede huset kun lige over 300 ure med chronographer i perioden 1930 til ultimo 1950. Det var ikke mange. Nej. Og det nye Audemars Piguet Remaster01 kommer da også “kun” i 500 eksemplarer.

Men er det bare sådan en heritage sag? Niksen. Der er tale om et raffineret urværk med selvoptræk (70 timers power reserve i øvrigt), og det værk siges “at være noget af det mest moderne, som huset kan levere” pro tempore. Det tror jeg fint på. I øvrigt leverer værket også flyback funktion til chronographen, som betjenes af oliven-formede knapper. Jeg kan dog ikke tage æren for oliven-referencen, men funky er den.

Remaster01 chronograph
Nej, ved du hvad – jeg synes det enten skal være stål. Eller guld.

Mere? Det kan du tro. Uret har en diameter på 40 millimeter, og er en bladning af pink guld og stål (der var hestehandleren igen), men også en gevaldig nydelig urskive med “gammel” typografi – og se lige på subdialen til venstre, som bruges til chronographen. Kan du se det sære markeringen 4|5? Den stammer fra et fodbold-interesseret fra Audemars-familein, som insisterede på denne markering, som angiver, 45 minutter (og så er der halvleg) i en fodboldkamp. Sært? Det synes jeg – men også finurligt.

I modsætning til “gamle dage”, har Audemars Piguet Remaster01 fået glasbagkasse med kig til en usandsynlig flot, dekoreret rotor af 22 karat guld. Ikke 18 – ej heller 24 – men 22 karat. Du kan vælge mellem en mørk eller lys læderrem, som til gengæld er håndsyet – det med hånden er også en hyldest til ældre dage, hvor Audemars Piguet havde en “workshop”, hvor der netop blev syet remme i hånden. Ah ja – læg også mærke til de nydelige – og retroinspirerede – horn, som er dråbeformede.

Audemars Piguet Remaster01
22 karat du…

Ærlig talt – jeg synes, uret er vældig vellykket. Jeg havde dog – måske ikke overraskende – helst set en ren variant af enten stål eller guld, men det kan fint tænkes, at Audemars Piguet Remaster01 kommer i en sådan variant senere. Prisen? 53.100 amerikansk dollars.

Audemars Piguet Remaster football
Kan du se fodbold-referencen?

Der er mange flere ure på My-Pleasure.dk her

FACEBOOK HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk