Home Ure Breitling Top Time Limited Edition – et James Bond ur er tilbage

Breitling Top Time Limited Edition – et James Bond ur er tilbage

by Nicolai Klingenberg

Vidste du, at James Bond har båret talrige ure i serien af agentfilm? Rolex? Tjek. Omega? Tjek. Breitling? Lige netop. I 1965 rullede “Thunderball” over de hvide lærreder (med farve endda), og det var Sean Connery, der gav den som 007. Traditionen tro lagde han vejen forbi det kreative remedie-departement, hvor Q giver ham et Breitling Top Time – endda med geigertæller…

Breitling Top Time
Breitling Top Time Limited Edition – værsgo

Det var faktisk også i 1960’erne, at Breitling Top Time blev lanceret, og målgruppen var “de unge med fart på”. Ganske passende var modelnavnet således også Top Time (det har helt sikkert været bred ymer og karse til knæene for de unge). Da uret kom frem for over halvtreds år siden, var det kvindelige publikum også med på interesse-bølgen (i hvert fald i følge Breitling).

Breitling Top Time Ref. 2003
Det originale Breitling Top Time Ref. 2003 fra 1960’erne…

Breitling Top Time er i øvrigt – efter fabrikkens eget udsagn – en lidt overset kreation, som folkene hos Breitling til gengæld er sikre på vil blive et hos hos både mænd og kvinder “who love this blend of history, design, and great performance.”

Det vidner denne her hippe film også om. Parat? All right.

Men hvad har vi med at gøre rent praktisk? Jo ser du – en urkasse på 41 millimeter, som indeholder et COSC-certificeret, mekanisk urværk med automatisk optræk, som kan holde det nye Breitling Top Time kørende i 48 timer, såfremt du tager det af og lægger det fra dig.

mate bike
Breitling Top Time Limited Edition på håndleddet og en dansk Mate Bike til at komme frem på.

Vi suser lige rundt om uret i en video mere.

Nuvel – uret er limiteret, men som sådan ikke nummereret. Der er lavet 2.000 eksemplarer, og hvert ur har teksten “ONE OF 2000” på bagsiden.

Top Time Limited Edition
Det er slet ikke så tosset

Derudover er uret Breutlings første, som kommer med et digitalt pas, som bekræfter autencitet såvel som ejerskab. Måtte en ejer ydermere vælge at sælge uret eller overdrage det til en anden, kan han – nå ja eller hun – gøre det ganske simpelt og online. Det hele sker i øvrigt via en blokchain-baseret teknologi.

“Skift ejer, hvornår De vil, og hvor De vil…”

Men hov – hvad med forhandlerne? Det er som om, man forsøger at holde disse på afstand, da Top Time først blev solgt via Breitlings egen e-com kanal, og sidenhen via de globale, fysiske forhandlere… Prisen? Den lyder på 39.000 danske kroner.

“Hvad er klokken? Den er lidt i Zorro. Og James Bond”

Ah – skal du lige have en fun fact? Urskivens look har medført øgenavnet Zorro, så har du en hest, der hedder Tornado, er det bare med at klippe til.

Skal du have flere ure? De findes på My-Pleasure.dk lige her

FACEBOOK HALLØJ HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk