Måtte du finde Geels eller Valby Bakke udfordrende, når du kører bil, så var det måske på tide at opgradere dit køretøj til en sag, som trækker på alle fire hjul. Og det er netop, hvad Mercedes AMG G63 Brabus kan. Vognen har i øvrigt også et praktisk lad, så du kan køre lettere haveaffald eller pant fra matriklen, omend ladet er tænkt som en take-off og landingsplatform til en drone…

I sig selv er en Mercedes G-Klasse et vældig praktisk køretøj, som fint kommer frem, og vælger man en AMG udgave, burde så godt som alle tænkelige kraftpræstationer være dækket. Nej? Nå. Så må det blive Mercedes AMG G63 Brabus, som leverer 800 hestekræfter.

Motoren er modificeret og rammer de famøse 62 miles pr hour eller så godt som 100 kilometer i timen på 4,8 sekunder. Det er ganske fint for en enorm pick-up, som der ret beset er tale om. En luksuriøs en i øvrigt. Motoren? En 4,0 liters V8 sag med dobbelt turbo. Forvent i øvrigt mere træk end far: Tophastigheden ligger på lige omkring 210 kilometer i timen, men ved højere hastigheder vil dine sager på ladet alligevel blæse af.
Brabus-nørklerier Bilen er ladet med… power
Der er fin plads til at køre offroad, og vognen er da også hævet næsten 50 centimeter over jorden, hvilket har gjort, at man har monteret et motoriseret indstigningstrin, så de høje knæløft ikke kommer på tale, når du skal på farten. Der er ydermere en flot bumper i fronten, som kan mose selv den mest genstridige buksbom ned.
Indstigning Ekstra lys
Indendøre? Åh ja. Her bliver det virkelig nydeligt. I dette tilfælde er der anvendt kraftig sædepolstrin a la chokoladefarvet læder, men du kan også forvente masser af god lyd og underholdning.


Og så var der det med dronen. I nyhedsskrivelsen lyder det, at man har gjort plads til en særlig Wingcopter drone, som kan flyve op til 240 kilometer i timen og medbringe “gods” på op til 5,8 kilo. Med lidt hovedregning kan du dermed sende dronen retur til hjemmet, såfremt du måtte have glemt noget livsnødvendigt – eksempelvis en flaske champagne, en tre-i-ener eller

Prisen? Den begynder ved 575.630 euro eller omtrent 4,3 millioner danske kroner. Husk lige moms og registreringsafgift.
Få det hele med: Der er spots til endnu bedre orientering på vejene, omend bilen nok skal komme frem Trækketøj
Således blev det i denne omgang. Jeg ønsker dig flot, sikker og kraftfuld kørsel, såfremt du måtte begave dig selv med netop dette køretøj.

Der findes flere biler på My-Pleasure.dk her
Og Facebook er her