Home Automobiler Ny Porsche 911 Turbo S – selvfølgelig er det blevet endnu vildere

Ny Porsche 911 Turbo S – selvfølgelig er det blevet endnu vildere

by Nicolai Klingenberg

Hvad skal man egentlig stille op, når man en gang har lanceret en succes? Tiden løber jo, og stilstand er sjældent visionært. Man kunne jo forfine sagerne, og det er, hvad Porsche har gjort igen med deres kommende Porsche 911 Turbo S. Den kommer – vanen tro fristes jeg til at skrive – som coupé og cabriolet. Hvornår? Næste år. Til gengæld er alt, hvad der har med stilstand at gøre, elimineret.

Ny Porsche 911 Turbo S
Mine damer og herrer: De nye Porsche 911 Turbo S

Lad os begynde med det, jeg hæftede mig mest ved. En gevaldig lille gearvælger. Med mindre du fejlagtigt tror, det er en USB-pen, der er mokket i midterkonsollen – så er den nemlig stor. Dernæst en et uhyre genkendeligt design, som er opdateret til nutiden (og lidt af fremtiden, når nu den først kommer næste år), men 2021 varianten af Porsche 911 Turbo S er faktisk blevet lidt bredere. Hvor meget? Lige over fire centimeter ved frontakslen og en centimeter på bagakslen.

Porsche 911 Turbo interior
USB eller gearvælger? Sidstnævnte…

Uanset om du måtte vælge en åben eller lukket variant, så har Porsche været i sortimentskassen for at finde nye møtrikker og sager, der er sat sammen til en helt ny motor. Det er blevet til en 3,8 liters boxermotor med seks cylindre, som så er sendt videre til departementet for turboenheder, som så med rette snilde har skruet to turbo på motoren.

Skal vi lige have tallene, du har ventet på? All right. 330 kilometer i timen på toppen, og en nul til hundrede tid på 2,6 sekunder. Ah ja – 2,7 sekunder, hvis du kører cabriolet, og begge tider kræver, at du har erhvervet dig en Sport Chrono Pakke. Hestekræfter? 640. Er du ved at afgive bestilling? Så spørg lige forhandleren, om han eller hun ikke kan smide en streamer med i handlen, hvorpå der skal trykkes “Hold mig tilbage – jeg har to turboer!”

Porsche 911 Turbo rear
Føj den er flot…

Gearkassen er automatisk og med otte fremadgående gear. Den bagerste spoiler er ydermere vokset en smule for at give dig endnu mere (may the) downforce (be with you). Tyve tommer fælge foran og enogtyve tommer bagpå? Lige præcis.

Ny Porsche 911 Turbo S cabriolet
Sideskud af den åbne

Sidder du godt? Det burde du i hvert fald – du kan indstille sæderne i 18 forskellige retninger. Du får også et lydsystem fra Bose, en 10,9 tommer stor touchskærm og et særligt sporty rat.

Porsche 911 Turbo S gear
Interiøret. Jeg havde valgt en anden farve.

Mit bud på prisen for den nye Porsche 911 Turbo S? Lige over fire millioner danske kroner (jeg har regnet og rumsteret lidt, efter jeg erfarede at folk i Amerika kan købe vognen fra 203.500 amerikanske dollars).

Ny Porsche 911 Turbo
Flot ikke sandt?

Du får også lige en lille film.

Der er mere bilstof på My-Pleasure.dk her

Se lige – Facebook er her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk