Home Living Strandvejen 390 – her lever det gode liv

Strandvejen 390 – her lever det gode liv

by Nicolai Klingenberg

For omtrent otte år siden drak jeg en kop kaffe i en herlig villa hos en ven. Jeg har netop erfaret, at villaen nu er kommet til salg, hvorfor jeg ville tippe dig om denne. Den er nemlig som ganske få. Måtte du lede efter noget ganske “unikt”, så synes jeg, du skal tage et kig på Strandvejen 390.

Strandvejen 390
Velkommen til Strandvejen 390 i Espergærde

Jeg har ladet mig fortælle, at dansken hører til blandt de folk, som spenderer flest penge på deres hjem, og det hænger velsagtens sammen med, at vi begejstres ved hjemmeligt samvær. Og måske skyldes det også, at vores eventuelle gevinster på boliger ikke beskattes, såfremt vi har boet på adressen. Men nok om praktikken.

Strandvejen 390
Kaffekøkkenet.

Strandvejen 390 har postnummer i Espergærde, og vi skal dermed en smule op langs kysten, hvor der er lidt højere til himlen og kortere til Sverige. I øvrigt blev boligen opført i år 1908. Det var selv samme år, hvor justitsminister og gehejmekonferensråd Peter Alberti meldte sig selv for at have begået heftigt bedrageri, for hvad der svarer til knapt en milliard danske kroner anno 2020. Det var også året, hvor kvindfolk fik lov til at stemme ved kommunalvalg, den første Ford T rullede ud fra fabrikken i Detroit og Gabriel Lippmann fik Nobelprisen for “fotografisk reproduktion af farver”. Sikke et år!

Strandvejen Espergærde
Sikke et udeliv. Året rundt i øvrigt.

Den dag i dag ligger den førnævnte bedrageriske Peter Alberti begravet på Assistens Kirkegård, men Strandvejen 390 i Espergærde står – om muligt – endnu flottere end i 1908. Måtte du vælge at flytte ind, kan du se frem til 647 kvadratmeter, hvor du kan leve, drive liberalt erhverv og velsagtens aldrig trættes af den flotte udsigt over den nordlige del af Øresund.

Sikke et (lys)hav

Den førnævnte kop kaffe, som jeg drak på matriklen i 2012, blev tilberedt og slubret i køkkenet – jeg kan faktisk ikke huske, om køkkenet så ud på samme vis dengang, men under alle omstændigheder, kunne jeg fint se mig selv drikke en kop kaffe der igen, omend det ikke bliver mig, der rykker ind som ny ejer.

Strandvejen 390
Karnarp og spiseplads

Et gammelt palæ kan være en kostelig sag at få varmet op, men jeg noterede mig, at der i dette tilfælde er tale om en kategori C-mærkning, hvilket blot er et lille ekstra plus i det halvstore regneark, der angiveligt skal udfærdiges som ejer. Men man kan jo ikke sætte en pris på et gode indeklima – eller det gode liv for den sags skyld.

Strandvejen 390 Øresund
Bare spring i

Tænk sig – der findes også et herligt lysthus til matriklen. Og der kan sættes en bade-bådebro op. Det er praktisk. Så mangler du kun en Riva eller et andet sødygtigt fartøj. God fornøjelse.

strandvejen espergærde
Se lige nogle flotte krummelurer!

Du kan handle huset hos Elbæks og læse mere lige her

Der er mere bolig-relateret indhold her

FACEBOOK ER HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.