Home Kort - men godt FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 466

FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 466

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Om otte måneder er det 2. juledag – men i dag er det søndag den 26. april – i går fyldte flere af mine venner år, og den 28. og 29. april er der helt tre familiære fødselsdage. Det var ikke så lidt. Men nok om fremtiden – her skal vi nemlig spænde sikkershedsbæltet og hælde lidt fiktivt brændstofs på den ditto tidsmaskine, for ugen, der gik, strækker sig nemlig tilbage i tiden. Syv dage faktisk. Velkommen til.

Når afstanden er opmålt og alle har været i karantæne, kan man godt ses. Bare lidt. Og ude.

Lørdagsgæster – tre styk. Snart fire…

Jeg savner at lave radio – og jeg savner Rolf. Ham kom jeg til at tænke på, da jeg så et opslag for en brugt Klippo – altså ikke fordi Rolf er brugt, men fordi han engang handlede en Klippo. Der var brugt.

Er du der Rolf…?

Jeg så også en hund. Jeg tog endda et fotografi af den – det kommer her.

Den kunne godt hedde Henrik

Vi fik søsat båden – og vi fangede en del rødspætter. De hang i net på åregaflen. I hvert fald for en stund….

“Hovsa…”

Jeg antager, at graveapparatet var på stranden for at klargøre stranden til den kommende sommer. Det skal nok blive godt det hele.

Vi fik fejet larveføderne.

Da vi landede i sommerhuset pre Corona var det med overtræksbuks, nøgne træer og kølige vinde. Det har ændret sig.

Og snart er der hyben

Men hvad Søren – rapsen… Er den…?

“Haps, haps, haps, nu skal vi have… raps”

Nuvel. Vi er også tossede med lejligheden og det hertilhørende lokalområde.

Kirke, etagebyggeri og trådhegn

Pappa Ege kiggede ud. Det var alt for kort.

Legemliggørelsen af et kuk-ur?

Vi rendte også på 5. sal – i gadeplan. Men sådan er der jo så meget.

Trine, Nico og Karla. Nå ja – vi er der også.

Vi lagde vejen forbi Casa Salmone.

Alt godt på dækket. Og flot afstand i øvrigt.

Vi røg et smut forbi Portugal.

Er du Portugal, hvor var den fin

Siger navnet Gabriele Susanne Kerner dig noget? Hm. Hvad så med Nena?

Indsæt blot passende billedtekst om noget nær 100 luftballoner og oversæt dernæst til tysk. Selv tak.

Omend vi sjældent sabler champagne, kan man jo godt lære lidt om fidusen.

“Brut, vintage eller rosé”?

Vi kørte mod Øresund, og alt grønnes. Foråret er så flot.

For enden af Alléen

Vi måtte gøre holdt ved bommene. Lokalbanen har forkørselsret.

På tværs af landet

Jeg spottede et bibelcitat på en sommerhusvæg. Der måtte zoomes ind for at tyde budskabet.

En let omskrivning kunne være “Velkommen til oasen”

Jeg dannede bagtrop med den brune vogn og nød tillige udsigten ret forud.

Min familie

Der er alle dage behov for en livredder. Den tjans tog jeg mig.

Gys.

Et hoppereb blev pakket ud. Der manglede blot en hopper.

Svusj!

Sådan blev det – det var endnu en let dokumentation af en uge, der er gået. Den kommer aldrig igen. Det er i for sig lidt vemodigt, men det fine er jo, at der kommer en ny uge, og den begynder faktisk… Nu. Eller mandag. Det afhænger af, hvordan du plejer at gribe tiden an.

Så du ikke sidste uge? Pokkers. Men det er der råd for her

My-Pleasure.dk på Facebook? Det er lige her

Pin It

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk