Jeg vil gerne have lov til at spole tiden tilbage til 1974. Det er nemlig her, at Aldo Ciavatta etablerer klædesfirmaet Ball The Jeans. Det blev startskuddet til noget, som jeg husker gevaldig fint fra min barndom. Hvad? Det kan du læse lidt om i denne skrivelse. Forvent genkendeligt logo og klodens første stonewashed jeans.
Når jeg kigger i en gammel årbog fra min skoletid, mindes jeg skønne tider. Klassekammerater, skolegårds-tjuhej, folkeskolefester, finurlige frisurer og ung, spirrende kærlighed. Min skole havde ikke blot grundskole, men også et gymnasium tilknyttet, og når man bladrede hen på siderne med gymnasieklasserne (og de lidt ældre grundskoleklasser), så var Ball at finde. Nemt endda – og en af de vel nok hippeste gevandter var Ball sweatshirten.
Alene i Skandinavien blev der solgt over en halv million Ball-sweatshirts, og brandet var bare sagen, som man vist sagde dengang. Logoet er nemt at spotte grundet dets vældig størrelse, og jeg kan huske, at mine venner og jeg kunne diskutere, hvorvidt man skulle sige Ball på dansk eller engelsk, og selvom jeg den dag i dag ikke kender svaret, kan jeg forsikre dig om, at ingen af os vidste, at brandet fra italiensk.
Selvom Ball blev til i 70’erne, er jeg sikker på, at mærkets storhedstid var i 80’erne. I 1982 kom de stenvaskede cowboyboybukser, som Ball tog ejerskab på – det var, som jeg har læst det, også dem, der opfandt konceptet. Det gjorde desuden Ball til det ledende jeansbrand i Skandinavien. Andre tog vaskemetoden til sig, og jeg husker da også selv, at jeg havde en flot stonewashed cowboybuks med et motiv på låret, hvorpå to mus posserede ved et dollargrin og teksten “Miami Mice”…
Firserne bliver ofte lagt til spot og spe. Sikke grimme vi så ud, og sikke rædsom musik. Jeg er aldeles uenig, og jeg mindes 80’erne med enorm glæde og flot nostalgi. For Ball blev firserne et skæbnens årti, for ligeså godt det gik, ligeså skidt gik det. Aldo Ciavatta bliver fængslet i 1989 (hvorfor ved jeg ikke), og Ball går fløjten på flere markeder, men fortsætter i Skandinavien til straks før millenium. Den sidste sweatshirt? Den bliver lavet i 1997 – sjovt nok samme år, hvor jeg bliver student.
Nå. Nu er det 2020, og ganske snarligt genopstår Ball. Det er et konglomerat, der har fået nallerne i varemærket, og hvor er jeg glad for, at det blev en realitet. Skal jeg have mig et par cowboybukser? Det ved jeg ikke endnu, for disse er ikke fremvist endnu, men det er den legendariske sweatshirt til gengæld. En sådan har jeg set på med interesse. Du kan dømme firserne ude eller inde (som om – de er inde for evigt), på hjemmesiden her
Skal du have flotte firser anekdoter? Værsgo her
Facebook er her
