Jeg fornemmer fremgang, og det klæder tilværelsen. Og apropos tilværelsen så er det netop denne, som historien her omhandler. Hverdage, flygtige øjeblikke, finurlige stemninger og vinkler. Har du været her før på en søndag, så kender du devisen. All right – lad os komme i sving. Vi begynder med vej-idyl. Velkommen du.
Team Amerika er vendt hjem. Det er jeg glad for. Nu istandsætter de deres hjem. Det er de glade for.
Vi gik i nettet – og venter på træernes udspring.
Du kan finde gode budskaber overalt. Af og til blot ved at gå lidt duknakket.
Ikke en plet på himlen. Bare flot du.
Vi kørte gennem skoven. Det føltes nærmest som en æresport. Det var det dog ikke.
Tid til refleksion.
Det er som at være i en biograf med mange visninger på et og samme lærred.
Nogle blæser på hætte- og maskeringsforbud.
Vi suste forbi barndommens gade og talte om dengang, jeg var dreng.
Jeg fik en tegning af Alba. Jeg – en tilsyneladende utilfreds mand.
Solnedgang og potteplante. Det tager sig stemningsfuldt ud, synes jeg.
En øresnegl? Det tror jeg. Og du kan spadsere ind i den.
Vi måtte rykke en barnedåb. Den skulle have fundet sted i kirken, som du kan se i baggrunden.
Jeg bænkede mig ganske kortvarigt.
Værtshuset Sankt Peder åbner snart. Nogle har sværere ved at vente end andre.
Nogen havde mistet en brille, men jeg håber ikke, at personens synshandikap er af en sådan karakter, så vedkommende ikke kan orientere sig ordentligt.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg bedre kan lide denne himmel med en lille sky på end den før fremviste.
Jeg måtte forklare, hvad en sjuft er for en størrelse. Jeg gjorde mit bedste.
Walter agerede quizmaster.
Vi tog kunsten på og holdt fernisering.
Hertil blev det. Jeg håber, du har oplevet noget, der har givet dig et smil på læben eller noget at tænke over. Hav det vældig fint, til vi ses igen.
Uge 468 gik du måske glip af? Skidt pyt – den findes stadig lige her
Facebook finder du her