Home Ure L.U.C Perpetual Twin – så godt som evighed på håndleddet

L.U.C Perpetual Twin – så godt som evighed på håndleddet

by Nicolai Klingenberg

Jeg tænkte, det var på tide med endnu en ur-historie – og denne gang faldt valget på en nyhed fra Chopard. Eller L.U.C som de også kalder sig selv. Selv samme firma har for nyligt lanceret deres Alpine Eagle, som jeg venligt gik udenom – men denne gang føler jeg så sandelig, at de har ramt noget med L.U.C Perpetual Twin…

L.U.C Perpetual Twin
L.U.C Perpetual Twin i rødguld – men det bliver endnu pænere. Og billegere..

Louis-Ulysse Chopard levede i øvrigt fra maj 1836 til januar 1915 – og udover ure gjorde og gør firmaet sig i smykker. Det har smittet en smule af på min opfattelse af brandet – faktisk tænker jeg oftest på smykker, når jeg hører navnet, men det er angiveligt en arbejdsskade, da jeg gennem tiden har modtaget vældig mange nyheder om netop smykker.

L.U.C Perpetual Twin
Sådan kan evigheden se ud, hvis den hedder L.U.C Perpetual Twin

All right – direkte til sagen. L.U.C Perpetual Twin kommer dette år i to nye materialer – stål og rødguld. Chopard selv har researchet lidt på deres tiltag og har således konstateret, at deres stålvariant er den enste stålmodel på markedet, som har en COSC-certificering. Lyder det som volapyk, så skal du bare sige det på fransk: Contrôle Officiel Suisse des Chronomètres. Alternativt skal du blot hæfte dig ved, at det er en præcisionstest af ganske høj karakter, som vidner om, at værket er helt okey-dokey.

L.U.C Perpetual Twin movement
Værket – endda med mikroroter af 22 karat guld

Uret måler 43 millimeter og grundet deres urmager-kunnen, kan uret holde sig kørende i 65 timer, hvis du ligger det fra dig, når det er fuldt optrukket. Det skyldes desuden, at Chopard har en såkaldt “dual barrel” teknologi i værket.

Skal du guides rundt på urskiven? Så gerne. Sekundviseren lever sit eget liv ved 6-markeringen, mens timer og minutter har sine vante pladser. Der er stor, dobbeltdato ved 12-markeringen, mens ugedagen findes ved 9-markeringen. Månederne? Lige netop – ved 3-markeringen, mens du – straks efter 2-markeringen – finder skudårsindikatoren.

L.U.C Perpetual Twin
Rundt på urskiven…

Omend jeg nemt kan begejstres ved dressure af guld, så er det klart stålvarianten af L.U.C Perpetual Twin, der vinder dysten om “smukkeste ur” blandt de to varianter. Det er ikke stålet i sig selv og udelukkende, der gør det, men nærmere kombinationen af stål og den smukke blå urskive. Simpelthen.

Liggende. Oh-la-la.

Stålvarianten bliver i øvrigt også den “billigste” af de to – den kan blive den for 187.000 danske kroner. Rødguldsvarianten havde min pressepusher ikke prisen på.

Der er flere ure på My-Pleasure.dk her

Facebook findes her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk