Home Automobiler MG ZS EV – Kongeriget har fået en automobil genopstandelse

MG ZS EV – Kongeriget har fået en automobil genopstandelse

by Nicolai Klingenberg

Husker du bilmærket MG? Herunder den gamle, frække Roadster fra 60’erne? Eller MG B GT Coupé med V8 motor? Så kan du måske også huske MG F’en fra 90’erne? Alle tiders. Men pludselig var der ganske stille, men det var dengang. Nu skriver vi 2020 – og MG er tilbage som aldrig før. Bogstaveligt talt – og med MG ZS EV.

MG ZS EV
Der har du genopstandelsen – den hedder i øvrigt MG ZS EV

Under navnet MG Motor Danmark A/S, har Nellemann Gruppen kastet sig over at genoplive salget af MG på dansk jord og ditto veje, og du kan fint åbne et nyt vindue i din browser og klippe dit benzinkort i stykker, for fra nu kan bilen bestilles online – og bilerne vil kun være eldrevne.

Mok den ind, vent 40 minutter, og du har 80 % strøm på batteriet.

Du kan praktisk talt bestille din nye MG ZS EV på Internet, hvor du vælger udstyrsvariant, farver og udstyr, hvorpå du plopser varen i en kurv, betaler og tjekker ud. Gør du det, vil jeg tage hatten af for dig – det er modigt. Jeg er nok ikke den eneste, der tænker således, og derfor åbner der også fire fysiske forretninger (Århus, Valby og Roskilde), hvor du kan daske til hjul, dytte i hornet og forsikre dig om kilometerdistancer og så fremdeles.

MG motor danmark
Kan prøvekøres ganske snarligt i Danmark

Der er endnu ikke oplyst nogen fra-priser, men i første omgang bliver det nemt: MG ZS EV kommer i to udstyrvarianter; Comfort og Luxury. Med sidstnævnte får du – blandt andet – panoramasoltag, bakkamera og en flot sikkerhedspakke.

Kilometerdistancen lyder – umiddelbart – ikke enorm: Op til 263 kilometer på en fuld ladning. Til gengæld lader du batteriet 80 % op på 40 minutter. Er det dårlige tal? Det er pt svært at sige, for det afhænger velsagtens af prisen, som ikke er offentliggjort endnu.

MG ZS EV
“Men hvad koster den?” “Ved det ikke. Endnu.”

Weekenden den 6.-7. juni er der åbent hus i de fire førnævnte butikker, hvor du kan prøve den nye MG ZS EV, og som jeg forstår det, vil der også komme leasingmuligheder i spil. Det bedste af det hele? Bilerne er klar til levering fra dag 1 (de skal kun lige hjem fra Holland, hvor de står klar).

Går du op i sikkerhed? Forståeligt. MG ZS EV er den eneste B-SUV model, der har opnået en 5-stjernet Euro NCAP rating.

mg danmark
Jeg synes som sådan ikke, at bilen stikker voldsomt ud fra sit segment med sit design. Jeg kan se lidt detaljeligheder fra flere mærker

Batteriet kommer med en otte årig garantiperiode (eller 150.000 kilometer), mens selve bilen har fem år (eller 150.000 kilometer), og hvis du lyster, kan du opleve bilen i en virtuel præsentation, hvor du får gennemgået bilen samt dens kunnen og gøren.

MG ZS EV
Den eneste anke – ud fra billederne – er fælgene. Dem er jeg ikke helt tosset med. Der findes dog sikkert et alternativ eller to.

Netop nu løber der en cliffhanger af stablen på MG’s danske hjemmeside – der tælles ned til “åbningen”, og du kan følge med lige her

Der er flere biler på My-Pleasure.dk her

Ampere og watt på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk