Home Ure Longines Spirit – fortid møder nutid til lands, vands og i luften

Longines Spirit – fortid møder nutid til lands, vands og i luften

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Historie, arv og stolthed. Smag lige begreberne. Fortiden tegner nutiden, hvis du spørger mig, og er man så heldig at have en interessant fortid, så er man langt i min bog. Med Longines Spirit rammer man pladask ned i de bedste kapitler om historiefortællingens kunst. Og det er ganske oprigtigt.

suit and watch
Voila…

Vidste du, at Longines har lavet uret siden 1832? Fint nok. Men vidste du, at Longines skrev sig med ind i historiebøgerne 100 år efter?

Logines
188 år senere står den på Longines Spirit i flere afskygninger

Lad mig komme med et par eksempler. Howard Hughes fløj kloden rundt i 1938 – det var Longines ure og instrumenter, der timede turen til at vare 3 dage, 19 timer og 14 minutter.

HOWARD HUGHES
Howard Hughes (1905 – 1976) fra en anden flyvning i 1937. (Foto: Pictures Inc./The LIFE Picture Collection via Getty Images)

Så var der Elinor Smith – hun var klodens yngste certificerede pilot og bare 16 år, da hun fik “pap” på sin kunnen og gøren. I 1931 satte hun højderekord og ramte hele 32.576 fod – få dagen inden fik hun black-out da hun ramte 30.000 fod og kun undslap døden med nød og næppe. Med sig på sin færd havde hun et Longines ur.

ELINOR Smith
Elinor Smith i en flot flyverdragt. Foto: Austrian Archives/Imagno/Getty Images

Er du kuldskær? Så glæd dig over, at du ikke var med på Paul-Emile Victors syv uger lange Grønlands-ekspedition i 1936. Temperaturen faldt ned til 40 minusgrader, men hans Longines ure fungerede upåklageligt og var desuden livsvigtige for at kunne udregne længdekredsen på ekspeditionen.

PAUL EMILE VICTOR
Paul-Emile Victor – uden forfrysninger

Alle tiders ikke? Og i en tid, hvor et hav af heritage-modeller dukker op hos både Longines og andre brands, så er Longines Spirit nærmere en hyldest til datidens helte og heltinder. Det er fint set, synes jeg.

Lad os snuppe en lille omgang story-telling i videoform

Men hvad er Longines Spirit? Det er en kollektion, der hylder datidens førnævnte helte M/K, om du vil, som oven i købet brugte Longines ure og instrumenter. Mere konkret kan du vælge mellem tre forskellige farver på urskiven, stållænke eller læderrem samt modeller med og uden chronograph. Du kan dog forvente at få COSC-certificerede urværker i alle modeller.

Jeg må medgive, at “de” blå gør det virkelig godt. Jeg kan ikke helt greje, om der sker for meget på chronographvarianten, men jeg er sikker på, at jeg ville vælge den lille variant i den rene udgave, som måler 40 millimeter. Den simple variant holder sig kørende længst – 64 timer når uret er fuldt optrækket, mens chronographmodellerne klarer 60 timer.

Prisen for den blå Longines Spirit begynder 13.000 kroner, og urene er netop landet hos de danske forhandlere. Afsted med dig!

longines spirit
Forside og bagside

Skal du have en variant med chronograph, må du slippe 21.200 kroner. De “rene” modeller fås med en diameter på henholdsvis 40 og 42 millimeter, mens chronographen kun leveres med en diameter på 42 millimeter.

COSC longines spirit no chrono
Se hvor klædeligt!

Måtte jeg vælge en model fra, bliver det den stål/sølvfarvede. Den er ikke mig – og jeg synes, de andre modeller tager sig langt mere elegante ud. Du vælger selvsagt bare selv, som du lyster.

Den sorte kan en hel del på læderrem

Læste du den med ur-samleren, som ejer verdens ældste Longines ur til dato? Den venter lige her

Du finder My Pleasure på Facebook her

Pin It

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk