Home Ure Omega De Ville Tourbillon – tag tid på din bouillon

Omega De Ville Tourbillon – tag tid på din bouillon

by Nicolai Klingenberg

Ved du, hvem der skabte det aller første armbåndsur med tourbillon? Nemlig. Det var Omega. Det var i 1947 (“eller cirka deromrking…”), og førhen var tourbillonen forbeholdt lommeure. Lommeurene uden tourbillon kunne godt blive en smule urpræcise, da tyngdekraften spillede ind, når uret lå “lodret” i en lomme – men det blev der rådet bod på med en tourbillon. I bund er tourbillonen ikke vældig nødvendig i et armbåndsur, men det er svært kompliceret mekanisme, som vidner om know-how. I dag skal det handle om en nyhed, som også kommer fra Omega. Navnet er Omega De Ville Tourbillon Numbered Edition.

Rits Rats filiong gong gong, har har du Omega De Ville Tourbillon

Allerede dengang i slut 1940’erne røg Omegas tourbillon i præcisionskonkurrencer rundt om i Europa, og der blev sågar sat en rekord i 1950. Men eventyret sluttede ikke der – i 1994 introducerede Omega et ur med en tourbillon i midten af uret, og værket havde selvoptræk. Mere? Så gerne. Ti år senere producerede Omega endnu et ur med tourbillon, som blev det første af sin slags, der kunne få en chronometer certificering.

En prototype gør det også godt…

Nuvel. Nu skriver medio 2020, og Omega De Ville Tourbillon Numbered Edition er netop blevet præsenteret, og der er sket lidt siden sidst. Man har opgraderet præcisionen, så du får et ur med den højeste præcisionsklassifikation i schweizisk ur-indutri, og en sådan hedder en Master Chronometer certificering.

Omega De Ville Tourbillon
Imponerende – og i øvrigt med små visere

Uret har selvsagt mekanisk urværk, og det er med manuelt optræk. Omega har desuden lånt lidt antimagnetisme fra andre modeller, så uret kan modstå hele 15.000 gauss, og så er selve tourbillonen placeret i midten af uret. Men – rotationstiden for toubillonen er på et minut, så den ikke blot ser dekadent og laber ud, når den snurrer omkring sig selv, men den kan også fungere som sekundangiver. Det er drønsmart. Og kompliceret.

Alt er guld, siger jeg dig. Mange af værkdelene – og selv urkasse så klart. Det er Omegas 18 karat Sedne gold, som er anvendt, og du kan fint vende uret om og så syn for sagen. Og urværket. Når du har trukket det fuldt op, så holder det sig kørende i tre dage.


Uret har en diameter på 43 millimeter, og hørmer afgjort af se mig – gudskelov uden diamanter, hvis du spørger mig. Jeg medgiver, at jeg – ikke blot af økomiske årsager – vil gå med uret. Det er ikke lige mig – men det er lige mig, at man har begået så gennemført et ur med en ditto komplikation. Det er urmageri på højeste niveau – og et friskt alternativ til de mere gængse modeller såsom Seamaster og Speedmaster. Uden sammenligning i øvrigt.

Omega Tourbillon
To typer guld

Man har også rumsteret med de små detaljer – logo på spænde og krone er lavet af 18 karat Canopus guld, som Omega også har registreret som trademark – det er hvidguldslegering, som skulle brillere ganske hvidt. Uret tager i øvrigt en måned at færdiggøre, da det skal rundt til en stor samling specialister i Omegas særskilte tourbillon atelier. Jeps – sådan et har de også.

De Ville Tourbillon
Godt lavet – en toubillon der også gør det som sekundviser

Omega De Ville Tourbillon er ikke limiteret, men nummereret, og så får du en fuld garanti på fem år, hvis du måtte ønske at handle uret. Prisen bliver i øvrigt 1.219.900 danske kroner – med i prisen får du en drønlaver specialboks med både rejseetui og en watch winder.

Der er meget mere urstof på My-Pleasure.dk her

Besøg Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk