Kan du godt lide mindre ur-mærker, der går egne veje? Og kan du godt lide præcision? Nuvel. Så bør du kaste et blik på Norqain Independence20. Nok er mærket stiftet i 2018, men der er sket noget siden da. Og der er mere på vej. Seneste nyt skal vi omkring i denne skrivelse.

Lad os begynde med “huset”, for det er uafhængigt og familieejet. Man har tre retninger i sit sortiment, som kategoriseres som Adventure, Freedom og Independence. Alt er i øvrigt med mekaniske urværker med automatisk optræk. Og så er det schweizisk. Jeg har læst mig frem til, at Norqain har været på ETA-værkvognen, men det er nu, der for alvor sker noget nyt. Værket i det nye Norqain Independence20 kommer fra Kenissi, og hvis det ikke klinger helt familiært, vil du måske finde det interessant at vide, at Tudor ejer en del af Kenissi.
Resultatet af samarbejdet mellem Norqain og Kenissi beskrives som “mærkets første egen kaliber”. Denne hedder i øvrigt NN20/ 1, og den leverer et mekanisk, automatisk værk med tre visere. Ingen dato-dikkedarer i Norqain Independence20, men jeg har på fornemmelsen (og læst mig frem til), at der kommer mere.

Mere om værket? Jamen du får en 70-timers power reserve (en weekend-sikring om du vil), og en præcision, der har givet værket en COSC-certificering. Der er er glasbagkasse på klokkeværket, så du kan se urværket, der blandt andet har en dobbelt “N” gravering, som er et synonym for de schweiziske alpetoppe. I øvrigt lyder rygterne, at værkproducenten Kenissi er i færd med at opføre et helt nyt produktionshus i Le Locle, som bygges af Rolex – det skulle stå klart næste år…

Urskiven? Grøn. Og så alligevel ikke. Den ser en smule ridset eller skraveret ud. Et friskt pust i den ellers forholdsvis konservative urskive jungle, der dog ser fornyelser oftere og oftere. Du vælger selv, om du vil handle uret med en læderrem eller stållænke. Jeg ville så absolut gå efter sidstnævnte.
Med læder Med lænke. Do it.
Nå. Norqain Independence20 er limiteret. Og det er i dag – den 30. juli – at det slippes fri. 200 eksemplarer er, hvad det er blevet til. Prisen? 23.800 kroner for modellen med stållænke og 22.600 kroner for modellen med læderrem. Dernæst er der garantien. Fire år du – og melder du dig ind i NORQAINER Club senest en måned efter købet, får du et års garanti mere, og dermed er garantien på fem år. Det er ikke så lidt – et andet brand tilbyder også fem års garanti, men der skal du op med helt andre summer…

På venstresiden af uret, sidder der i øvrigt en plade, som kan graveres efter eget ønske – 30 tegn maksimalt til en rørende sum af 160 kroner. Carpe diem? Det er der plads til, men det synes jeg ikke, du skal få graveret. Uret tåler vand til 100 meter og har en i øvrigt en diameter på 42 millimeter.

For yderligere information, danske forhandlere og andet fint, kan du også besøge Norqains hjemmeside her
Er du til mere ur-indhold på My-Pleasure.dk, kan du finde det lige her
Facebook her