I sidste uge varslede jeg efterår. Og nu er det ugen efter(år). Finurligt, men alligevel forventeligt. Og jeg er ikke blevet ramt af nogen form for lede – ej hellere med relation til efteråret. Nok om den nye årstid, for her skal det handle om en tradition: Øjeblikke fra ugens gang. Der er blomster og mørkt skydække i vente, men først en alle tiders duo.
Og videre til en endnu bedre duo.
Vi havde gæster – det var mere end okey-dokey, at have besøg af Pause Poul, Louie og Christine – sidstnævntes navn kan udtales på mange måder.
Ah ja – blomster i stilleben stil. Kommer her!
Jeg så lys i natten. Og fotograferede det. Bare lige hurtigt.
Måske et par omskolede pilespidser fra gamle dage. Det er bare med at digte løs, når man har en nysgerrig med sig på tur.
Passagersædet på min cykel blev anvendt som skraldespand, hvilket er aldeles uforskammet.
Vi spadserede ud og kiggede efter dyr.
Post job kom-sammen med Stine, Nicolai, Trine og Sofie
Morgenrampen – et tilbagevendende motionselement mandag til fredag.
Ugens ene kig-op bød på etagebyggeri med franske altaner. Voila.
En ældre vogn med blød top og klassisk design havde gjort holdt nær vores hoveddør. Genkendeligt design i øvrigt.
Jeg varslede også mørkt skydække. Det kommer her.
Vi snupper lige en omgang hverdags-kolorit med stængler.
Vi videotelefonerede med den schweiziske delegation. Alt var vel.
Nå. Det var, hvad det kunne blive til fra den fiktive fotohandlers fotofremkaldelsesmaskine i denne uge. Det var en sand fornøjelse at have dig med på den socialrealistiske livskarrusel. Vi ses i næste uge – der giver jeg endnu en tur på husets regning.
I sidste uge tog ugen sig således ud
Du kan finde My-Pleasure.dk på Facebook her