Indrømmet – jeg har for vane at fotografere motiver, der kan blive til gengangere. I dag skal det omhandle lige over 100 ture fantastiske ture i en elevator. “Konceptet” begyndte som så meget andet ved en tilfældighed, som siden blev til et tilbagevendende element i ugen, der gik.
To blev til tre – og tre blev til fire. Sådan er der så meget – og sådan blev det til så talrige op- og nedture. De har alle været en fornøjelse, og jeg tager gerne 100 ture mere med dig, Amalie. Både med og uden pommes frites fra frost, søndagshår, solbriller, vintergevandter, sommeruniform, tømmermænd og stuepalmer. Jeg elsker dig.
Livet er smukt – og aller smukkest med en livsledsager og hertilhørende børn.
De allerbedste hilsener,
Nicolai – en heldig kartoffel
