Home Spottet 8 luksusoplevelser i London

8 luksusoplevelser i London

by Nicolai Klingenberg

Indeholder reklamelinks.

London er vel nærmest definitionen på en perfekt destination til en storbyweekend, og med de efterhånden latterligt billige flybilletter fra de danske lufthavne er det ikke svært at finde plads i budgettet til en gang ekstra luksus i den engelske hovedstad. Vi har kigget nærmere på, hvordan du kan få en luksuriøs oplevelse i London!

Tag en privat sightseeingtur

Selvom det næsten er et must med en tur i en af de ikoniske røde dobbeltdækkerbusser på en tur til London, kan det være lidt af en klaustrofobisk oplevelse, hvis den er godt proppet med turister.

Derfor er det bestemt værd at overveje at hyre en chauffør og en kyndig guide for en dag og lade dig transportere rundt til seværdighederne i en lækker privat luksusvogn! Så kan du også selv bestemme både, hvor du vil hen, og hvor længe du vil bruge hvert sted, medmindre du selvfølgelig overlader det hele i din guides hænder og bare læner dig tilbage og nyder oplevelsen. 

Gå på shopping i Harrods

Harrods er Londons – og Storbritanniens – mest ikoniske stormagasin, og det er et fremragende sted at gå på jagt efter designervarer. Her er tøj, sko, håndtasker og meget mere fra verdens dygtigste designere, og der er faktisk også en hel del varer, der er til at få fat i for almindelige penge, hvis du har glemt det store checkhæfte derhjemme. 

Harrods rummer også en overordentlig velassorteret delikatesseafdeling og et utal af restauranter i snart sagt enhver tænkelig genre. 

Lej en privat kabine i London Eye

London Eye er et must på din første tur til London, men det enorme pariserhjul har ry for at være en turistfælde, hvor du står i kø i timevis, inden du proppes ind i en kabine sammen med 30 andre turister!

Sådan behøver det imidlertid ikke at være, når du har penge på lommen. Du kan nemlig leje en hel kabine til dig selv, så du kan nyde den vidunderlige udsigt over byen uden turister, der ånder dig i nakken. Hvis du betaler en lille smule mere, kan du endda få champagne med på turen. 

Gå amok på casino

Selvom online casinospil som blackjack bliver mere og mere populære, er der bare noget magisk ved at bevæge sig ind i mørket på et eksklusivt casino som dem, du finder i London

Les Ambassadeurs Club eller ”Les A”, som du som stamgæst jo nok vil kalde det, har eksempelvis budt overklassen velkommen ved den grønne filt siden midten af sidste århundrede, og så er der jo også altid casinoet på det navnkundige The Ritz Hotel.

Drik afternoon tea på Strand Palace

Findes der noget mere britisk end afternoon tea? Og den skal selvfølgelig nydes på det vidunderlige Strand Palace – et af Londons bedst kendte luksushoteller og et de mest sofistikerede spisesteder i hele byen. 

Efter et overdådigt udvalg af sandwich med alt fra æg og karse til laks med dildcreme skyllet ned med traditionel engelske te efterfulgt af et overflødighedshorn af de fineste kager og scones er det vel nærmest kun de allerstørste madører, der har overskud til at gå på jagt efter en restaurant til aftensmåltidet. 

Spis på gourmetrestauranter

Men det vil nu alligevel være et antiklimaks at snyde sig selv for en tur på en af Londons utallige gourmetrestauranter. Du kan f.eks. se, om Gordon Ramseys trestjernede Michelinrestaurant kan leve op til hans meritter på tv, eller besøge The Berkeley, hvor Ramseys rival Marcus Wareing står for menuen!

Ellers er der Alain Ducasses klassiske franske restaurant på The Dorchester eller den helt igennem vidunderlige forkælelse, du kan give dine smagsløg på The Lecture Room & Library – restauranten, der nok er det dyreste og mest elitære spisested i London. Du slipper nok ikke med under 5.000 kr. for deres otteretters signaturmenu, men det er hver eneste krone værd. 

Snup en cocktail

London er et eldorado af elegante barer og klubber, hvor du kan nyde de mest fancy cocktails og måske endda finde plads på dansegulvet sidst på aftenen. Hvis du har lyst til at mænge dig med berømtheder, har de tendens til at mødes i de luksuriøse omgivelser på The Rivoli Bar på The Ritz, men også Claridge’s kunne være et godt bud på at levere en cocktail, du aldrig glemmer. 

Sky Garden er ikke alene en Londons største seværdigheder, det er også her, du finder Sky Pod Bar og en perlerække af velsmagende signaturcocktails, der bare bliver endnu bedre, når du kan nyde dem sammen med den vidunderlige udsigt over byen. 

Bo på luksushotel

Når du er på luksusweekend, skal du selvfølgelig også bo på et luksushotel, og her er The Savoy et rigtig godt bud. Hotellet er placeret i en historisk bygning fra den Edwardianske periode og byder på luksusoplevelser ad libitum fra butlerservice over spa og wellness til de fineste restauranter og barer. 

Er du mere til Art Deco, kan du overveje The Dorchester, hvis imponerende historie kan spores helt tilbage til 1931. Også her får du en spaoplevelse i absolut topkvalitet og hele fire fantastiske restauranter, der nærmest drypper af britiskhed. 

Londons nok mest berømte hotel er dog nok The Ritz, der med sin fransk inspirerede arkitektur ligger perfekt placeret på Piccadilly. Samtlige værelser er overdådigt indrettet med alverdens moderne bekvemmeligheder, og med alle faciliteterne på hotellet kan du faktisk få en luksusoplevelse i London uden nogensinde at gå ud af hotellet.

Se at komme af sted

Det var en kort introduktion til en række af de fineste luksusoplevelser i London, og selvom du utvivlsomt kommer til at kaste en hel del penge efter både aktiviteter, restauranter og hoteller, er det helt sikkert det hele værd.

Og husk; det er bare begyndelsen! London er en vidunderlig by med en endeløs række af spændende seværdigheder og oplevelser, der nærmest bare venter på, at du lægger vejen forbi! 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk