Sig mig – gik der lige en uge mere? Det kan du tro. På den lyse side? Dagen er tiltaget med et tocifret antal minutter. Det kan sørme noget. Jeg bilder mig ind, at det kan mærkes en smule – måske skyldes det blot, at solen har været hyppigere fremme end i sidste uge. Og sådan gik der et par linjer og lidt tankevirksomhed med det. Vi skal videre i teksten – velkommen til ugen, der gik. Vi begynder med et tavlebudskab.
Vi spadserede. Vintertid kræver hue og lange frakker.
Det blæste overhovedet ikke. Se selv!
Jeg fik tæt på en ung statue.
Ugens udvalgte foto er taget ganske lige omkring klokken 15.30 – men ret skal være ret: Jeg har skruet lidt ned for lyst i redigeringen af fotoet. Det gjorde det nemlig mere stemningsfuldt. Snydepels.
Måske vi skulle tage trappen af og til – på den anden side ville det dermed ikke være evigt at forevige dette tilbagevendende fænomen.
Vi indlogerede os i gæsteafdelingen, hvilket førte til en flot dagen-derpå-spise. Særdeles delikat. Nogle kunne sågar have hittet på at komplimenteret rettens smagsbalance.
Ved du hvad? Jeg så sørme et efterladt indkøbsremedie med hjul. Jeg fascineres hver gang, jeg ser en sådan vogn udenfor dens vanlige habitat.
Var det noget med en timeshare? Så må du lede andetsteds.
En familie rykkede ud og efterlod en blank dør. Og et afsavn, men det kan gudskelov rodes bod på begge dele.
Ingen noterede sig, at det have sneet, så det vil jeg hermed dokumentere. Værsgo.
Trafikken glider fortrinligt for tiden. Anledningen orker jeg ikke tale eller skrive om.
Vi flottede os med at hente børgers med påmfritter. Men sparede leveringen. Og noget tid. Straks før måltidsudleveringen knipsede jeg endnu en gang mørket.
Slut for nu. Men bare rolig, der kommer mere. Om en uge – eksakt som det plejer. Hold dig lun og lykkelig.
I sidste uge tog tilværelsen sig således ud
