Home Kort - men godt FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 503 (version 2)

FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 503 (version 2)

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Sig mig – gik der lige en uge mere? Det kan du tro. På den lyse side? Dagen er tiltaget med et tocifret antal minutter. Det kan sørme noget. Jeg bilder mig ind, at det kan mærkes en smule – måske skyldes det blot, at solen har været hyppigere fremme end i sidste uge. Og sådan gik der et par linjer og lidt tankevirksomhed med det. Vi skal videre i teksten – velkommen til ugen, der gik. Vi begynder med et tavlebudskab.

Gensynsglæde – i begrænset omfang siges det

Vi spadserede. Vintertid kræver hue og lange frakker.

En kort, en lang

Det blæste overhovedet ikke. Se selv!

Ingen vind i dag

Jeg fik tæt på en ung statue.

Skulturelt

Ugens udvalgte foto er taget ganske lige omkring klokken 15.30 – men ret skal være ret: Jeg har skruet lidt ned for lyst i redigeringen af fotoet. Det gjorde det nemlig mere stemningsfuldt. Snydepels.

Skaldet skumring

Måske vi skulle tage trappen af og til – på den anden side ville det dermed ikke være evigt at forevige dette tilbagevendende fænomen.

Fire til anden

Vi indlogerede os i gæsteafdelingen, hvilket førte til en flot dagen-derpå-spise. Særdeles delikat. Nogle kunne sågar have hittet på at komplimenteret rettens smagsbalance.

Sikke en morgenspise!

Ved du hvad? Jeg så sørme et efterladt indkøbsremedie med hjul. Jeg fascineres hver gang, jeg ser en sådan vogn udenfor dens vanlige habitat.

Endnu en indkøbsvogn i det fri

Var det noget med en timeshare? Så må du lede andetsteds.

Et slot i en sø

En familie rykkede ud og efterlod en blank dør. Og et afsavn, men det kan gudskelov rodes bod på begge dele.

En del af opgangen flyttede ud

Ingen noterede sig, at det have sneet, så det vil jeg hermed dokumentere. Værsgo.

Snefald i rundgården

Trafikken glider fortrinligt for tiden. Anledningen orker jeg ikke tale eller skrive om.

Menneskeløs morgenstund

Vi flottede os med at hente børgers med påmfritter. Men sparede leveringen. Og noget tid. Straks før måltidsudleveringen knipsede jeg endnu en gang mørket.

Afhentning af take-aways samt gadelampe, som man ved første øjekast kunne forveksle med en fuldmåne

Slut for nu. Men bare rolig, der kommer mere. Om en uge – eksakt som det plejer. Hold dig lun og lykkelig.

I sidste uge tog tilværelsen sig således ud

Følg med på Facebook her

Pin It

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk