Ved du hvad? Jeg skal simpelthen blive flittigere til at tage fotografier. Jeg var så flink til det en gang, men der er blevet slækket lidt på forevigelsesknappen. Lad det være en lektie til mig selv. Noteret. Videre. Og velkommen til ugen, der gik!
Vi begynder med en mellemleder, der tilsyneladende havde fået nok af både hjemmearbejdsplads og opgaverne i agendaen. Eller måske var det en trafiktæller, der måtte forlade sin post for at lade vandet…
Der var ikke mange dueller i sigte, men det var nu stemningsfuldt nok alligevel. Velkommen til tennisbanerne nær Hellerup Havn.
Ældre kalecher på ditto vogne kan stadig fascinere, men mine tomler egner sig ikke til mekanisk rumsteren.
Husker du at læne nakken tilbage af og til? Jeg gør det. Man ser de fineste ting såsom nøgne træer. Dokumentation? Så gerne.
Jeg blev decideret draget mod dette cyclamenfarvede inferno af skrald. Jeg huskede at knipse og forevige, som du nok kan se.
Vi snupper et opkig mere. Uden forbindelse til en strømførende kilde.
Jeg passerer så godt som dagligt denne fortlignende vold. Det hedder i øvrigt Gladsaxe Fortet. Har du været der? Er det et besøg værd? Må man overhovedet besøge det? Hvor gammel bliver en ræv?
Er der noget som at overtage en slåbrok fra sin bror? Jeg skal personligt ikke kunne sige det, men noget tyder på, at der er noget om snakken.
Jeg sagde det jo – der var ikke mange fotografier i spil i denne uge. Jeg vil dog gerne understrege, at min tilværelse ikke står stille. Jeg lover. Nå – vi ses snart igen.
I sidste uge, så tog livet sig således ud