Der var du sørme igen. Ugen, der gik, ligeså. I dag fylder vores yngste søn to år, men jeg påtænker at fylde sprinklervæske på bilen ganske snarligt. Indikatorlampen har lyst længe, men tanken er ikke tom endnu. Nå – med de heftige udmeldinger in mente må vi hellere til noget mere fremkommeligt: Livet.
Det var ikke kun os. Mads, Sofie, Filippa og Wilfred var der også.
Med ét blev det hverdag. Det kan også noget. En del faktisk.
Det ringede på døren. Pludselig stod de der. Måske kan duoen også hyres til en julefrokost? De kan i hvert fald trylle – og det er positivt ment.
Sommeren 2021 er for længst en saga blot. Det har jeg det fint med – andre går mere demonstrativt til værks og begår installationskunst – for eksempel med en udtjent hovedbeklædning, som mokkes i et buskads.
“Din emotionelle bagage ser lidt tung ud – skal jeg løfte lidt af byrden fra dine skuldre?”
Her er en forebyggende kur mod tungsind: Børn. Avlet på kærlighed. Tilsat en knivspids let irritation en sjælden gang i mellem. Lad det hele simre hele livet, og hold et kærligt, vågent øje. Bør nydes dagligt.
Det blev til ovenstående i denne uge. Udgivelsen lader sig mærke af, at det sidste parti virtuelle filmruller ikke har været af den art, som rummer 20+ fotografier. Skidt pyt. Du var lige forbi. Det er jeg glad for. På gensyn. På søndag.
I sidste uge tog livet sig således ud
2 comments
Ham der står med pizzabakkerne i elevatoren ligner da voldsomt meget Roberf F. Kennedy Jr.!
Har du haft fint besøg?
Uh – beklager det sene svar, men jeg måtte sikre mig, at jeg ikke tog fejl. Det er ikke Robert – men en good lookalike 😀