Jeg skal ellers love for, at der er kommet fart på løvfaldet. Og på idéerne. Der er spændende ting i gære, men den slags tager tid, og det vil jeg ikke trætte dig med. Til gengæld vil jeg gerne vise dig tre gode gutter. Jeg måtte smiden vognen på fortovet, for der var dømt gensynsglæde.
Petter er en glad mand. Og tilmed rar. Du får lige et foto af ham. Og tillykke med den flotte nyhed på kortet. Den var drøngod og bedre end klubbens sidste stykke kød, som jeg fik ugen inden.
Fra en tid, hvor man ikke kunne tanke taletid eller bruge telekort. Dengang var det cool cash.
Vi springer direkte videre til en anden glad mand. Og et P-hus under ombygning.
Og til en mand på en hest.
Jeg var i øvrigt til møde i flotte omgivelser.
Her er jeg til møde med mine bankrådgivere.
Her er det mig og Asger. I hvide skjorter.
Mokkamoment – uden karm denne gang.
Nogle gange ønsker man, at ting ikke var blevet solgt.
Jeg har siddet i kø en del gange ved søerne, hvor jeg har observeret, hvor mange svaner, der egentlig står med røven i vejret, når de dykker. Det gør de dog ikke her.
For otte år siden. Vil jeg tro.
Klar på et ordspil? Alle tiders.
Der var ikke meget drøn på strålen, men flot så det ud.
Jeg sætter pris på indkomne fotos fra venner.
Hvis dyr kunne tale…
Du får lige et svanefoto mere fra endnu en kø.
2 comments
Man kunne udvide ordspillet: Vind(r)uesglas….
Så absolut! 🙂