Er det ikke…? Jo det er så. Det er søndag, og jeg har traditionen tro knipset en række øjebliksmomenter fra de sidste 168 timer. Du får et foto af en hund, trofaste følgere vil måske også kunne huske Honda aka scary hand, men du skal heller ikke snyde for gode folk, Lyngbyvejen og andet hverdagsståhej. Først et dukkeshus.
Huskiggeri
Der var dobbelt op på gensynsglæden.
Honda er tilbage
Det ugentligt karmskud. Med skrald.
Featuring byggeskrald
Med kig til et og andet – Zenith før det ganske udmærket. Og har tidligere leveret værker til Daytona.
Zenith på. Stor, flot sag.
Liselotte er savnet, men det var også så godt at se Johs igen. Men en opstart med datamat og logins kan være nok så krævende.
De pokkers passwords
Union Kitchen. Møde. Og noget presset frugt.
Grapejuice
Jeg holder ikke selv kvisten til venstre.
Et tårn i det halv-fjerne
Forbifart med tomme copy-paste oaser.
Svusj
Vi fyldte godt i gryden.
Grydegodter
Nul huller. Og et venteværelse med træskoiklædt mand.
Jeg var i venteværelset
En morgen.
Morgenstund har kø i mund
Vintage legesager og et ur fra 2008.
Min farfars legetøj i baggrunden
Jeg fik omsider sendt, hvad der skulle sendes. Og jeg fik flinke takkeskrivelser.
En læser sendte en venlig hilsen
Min far har alle dage været begejstret for æggekage. Og han er blevet ganske dygtig med sit mobilkamera. Eller…
Numme num
Der kom gæster på kontoret. Og vi planlagde et og andet.
Peder og Christina kom forbi. Og byttede ringetoner.
Vi skulle ud et smut, men mødtes først lige til et glas.
Køkken-hygge
Jeg fik lov til at sidde foran.
Vi lod den tikke
Zeth stødte til. Altså til selskabet.
Vi snuppede en hurtig på Wessels
Pokkers. Intet fremmøde.
Der var gårdfest. Men folk glemte at møde op.
Industriområdet bød på en skjult opgang. Eller halvskjult. Nå, never mind.
Denne opgang har været gemt bag en dør, som jeg har passeret en gang om ugen i flere år. Så ved du det.
Du ønskes en fortrinlig søndag.
