Det kan næsten ikke blive bedre. Hvorfor? Fordi det netop nu – i forbindelse med søndagens komme – er blevet forår. Sådan helt og aldeles officielt. Det er da intet mindre end både herligt og fantastisk. Som om det ikke er nok, så er det også blevet tid til en omgang ugen, der gik, som introduceres med en omgang rejer i olie. Så er vi i gang.
Søpølsen i det fjerne.
Som om det ikke var nok med de første 100
Er der noget som en liflig lille strimmel? På igen måde. 8 mm kådhed og en god kollega.
Og en god kollega mere. Bag tremmer.
Ir på ur. Eller i hvert fald på klokketårn.
Lur mig, om de ikke spillede “Hans var vognmand i slagelse”.
All right – vi kender alle Karius og Baktus, men vidste du, at de har en hemmelig fætter?
Vi drog ud og kiggede på hinanden.
“Arj, tag lige et foto!”. All right.
Vi kunne ikke se skoven for bare træer.
Nårh. Eller…
Rundt om søerne. Og så lige nede til højre.
“Jeg kigger på fugle…”
Næh, hvor betænksomt. Et par poser med posten.
Et medie og et ur. Begge fra midten af det 20. århundrede
Der er godter på vej.
Cola-Cola, ure, lampe og Hr. Henningsen.
Det er altid rart at få besøg af gode gutter.
På med dem.
“Anders kan du ikke lige lave det der seriøse, model-look i ansigtet”?
Må dit forår blive aldeles fantastisk! Og din søndag ditto.