Er det blevet forår sådan for alvor? Det kan du bide dig selv i snuden på, det er . Og næh, hvor solen skinner, og hvor er det altså bare herligt. Netop. Men søndagens komme hænger så sandelig også sammen med ugen, der gik, som denne gang byder på alt fra løse kabler til kebab, kaffe og flotte mennesker. Vi begynder med et foto, som min ven sendte fra gemmerne.
Vi fortsætte i det våde element, hvor et fotografi fra øverste dæk kom i hus.
Jeg måtte låne et wc på vejen, hvor denne elegante løsning blev spottet.
Vi gik tur og mødte nogen, der havde fået en lille ny.
Af og til skal det gå kvikt, og min telefon er udstyret med en funktion, der udløser et foto ved hjælp af to på hinanden efterfølgende klik.
Og så et smut i haven for at se på løgplænen.
Jeg var i avisen.
Med fireogfirs kilometer i timen.
Erik Paaske og James Bond…
En drønflot, ældre Bimmer med tandbeskytter
Flat vand, sol i masken og en energicentral.
Vi fortsætter med endnu et udefotografi. Vejret har jo lissom været til det.
“Kommer I ikke lige forbi?” Og jo, det gjorde vi. Det var mægtigt.
Afkørsel og så til højre for enden.
En ny kop fandt vej til karmen, hvis jeg ikke tager meget fejl.
It’s Cosmic, baby!
Johs og Mikkel blev samlet op, og vi gik til frokost.
På med skoene og ind mod byen.
Vi hentede de gamle.
Jeg skal gerne vedstå, at jeg ikke er den store handyman, men denne løsning tror jeg godt, jeg kunne have klaret flottere.
Af og til handler det om at kigge op. Andre gange ned. Men helst frem.
Jeg har besøgt denne mand og denne matrikel siden 1998, men med lange pauser i mellem.
Hermed en anbefaling.
Solen på vej ned. Og jeg på vej ud.
Tre korte og så den lange!
Køkkenet er lukket for i dag.
Gensynsglæde i solen.
Lige om lidt er trapperne en saga blot i Bredgade.