Det er faktisk ikke en hvilken som helst dag i dag, for historien her er nummer 2.000. Det er en del. Og jeg skal da ikke afvise, at jeg er begejstret for det jubilæum. Men lad os komme til det sagerne, for ugen har budt på talrige fotografiske øjeblikke, som jeg har valgt at dele herunder. Præcis som det plejer at være. Vi begynder med et hurra-foto. Og der var faktisk også gæster.
Jeg fik selvsagt spurgt, om der var fisk i vandet, og det skulle der være. Sådan gør jeg, hver gang jeg ser et vandhul. Og jeg forstiller mig nemt, hvordan det ville være at fiske i sådan et hul.
Nej, men hvor sødt altså!
Den vante plads ved indkørslen – og med en tro følgesvend.
Jeg gik på torvet.
Johs og sagaen om datamaten fortsætter – her får han hjælp af Mikkel til “noget drønhurtigt Internet”.
Der er mere video på vej.
Min far har tyvstjålet min kreativitet. Denne gang sendte han en kreation fra dyreriget.
“Har du været ude at flyve med flyvemaskine?” Ja, det kan du sørme tro.
Det var en drønflot tur, og jeg var gerne blevet længere.
Den Londonske metro fungerer altid.
Her er det Marie og Signe, som var så venlige at invitere til London.
En helt anden model.
Mark-opdeling.
Jeg sprang direkte på cyklen (arj, okay ikke fra lufthavnen) og direkte videre til en fortrinlig frokost.
Jeg prøvede med et lift.
En skummel tunnel.
God dialog. Og noget godt i glasset. Alle tiders altså.
Ja, den vej skal vi jo alle. Altså ud gennem døren.
Zeth kiggede direkte i linsen…
Pling sagde det. Og så blev jeg glad.
Det var denne omgang. Du skal vide, at det har været en stor fornøjelse at forfatte de mange skrivelser, som ligger herinde, og jeg er oprigtig glad for, du læser med. Jeg bliver ved, hvis du bliver ved. Tak for interessen.