Har du lagt mærke til, at dagen er blevet lidt længere? Altså sådan lysmæssigt? Alle tiders. Omend det kun handler om minutter, så er det noget, der kan mærkes. Det kan kulden også, og så sent som i dag blev mine fødder kolde på en spadseretur, men skidt nu pyt med det. Jeg har stukket fødderne i et par hjemmesko og hilser dig nu velkommen til ugen, der gik. Vi begynder med en svensker.
Vi spankulerede rundt. Andre risikerede forfrysninger.
Når min mor ser dette foto, vil hun sige noget i retning af “Nähmen Nicolai! Sånt kan du vel inte lägga ut!”
Tidsfordriv på badekarskant
“Hvor er du så kold i røven, hva’?!”
Alting har en ende. Selv weekenden. Jeg missede dog “pillerne”.
Jeg stalkede.
Vi blev trukket op.
“Du siger bare til, hvis du skal have noget med! Der er masser af plads!”
Kun en gang er koppen væltet, men det var fordi vinduet blev åbnet.
“Nej ikke nu – vi sidder lige med noget andet…”
“Nåeh… Jamen Ross er da også meget flink….”
En eftermiddag omkring klokken 14. E-stoffer? Det er lige mig.
Flot ikk’? Jeg tænker, at min stigende alder har en relation til fascinationen for dette motiv.
Himmelblå. Med lidt hvid vat.
“Jeg er der næsten, men jeg mangler altså et fikspunkt…?”
Jeg blev inviteret ud.
Det handlede om rumfart, armbåndsure og den slags.
Speedmasters of the univers.
Op på cyklen, og snup en smutvej.
Sørme om vi ikke kom ud igen (det gjorde vi). Vi spiste sublimt på Leaven, og det skal jeg nok også vende tilbage til.
Ved du hvad? Det er søndag, og jeg håber, at den bliver alle tiders.