Blev det lige april? Ja, det gjorde. Vi har også fået sommertiden i spil, Påsken er strøget forbi os, og den gode hverdag er en realitet igen. Vi skal derfor se på et par fotografier med relation til de sidste syv døgn. Vi begynder med to gode gutter. Min søn og min far.
Vi besøgte farmor og farfar
Findes der en højtid, så findes der pynt. Beviset ser du herunder. Fjerkræ og vagtelæg.
All in på Påske-dekorationer…
Der blev pyntet op i spisestuen – dog uden ovenstående fjerkræ.
Og dug..
Da jeg var barn, tog mine forældre og jeg af og til på køretur. Til tider ramte vi Bakken – uden for sæsonen. Velvidende om, at stedet var lukket, proklamerede min far, at han ville give en bøfsandwich derude. Da vi ramte den lukkede forlystelsespark, var det jo bare pokkers, at der var lukket, og at jeg måtte se langt efter en bøfsandwich. I løbet af ugen, var mine forældre på Bakken – uden mig. Til gengæld var serveringsstedet åbent. Godt for min forældre…
Der var den. Noget sløret. Og uden min tilstedeværelse
“Er I ved at være klar til sæsonen?” “Klart!”
Youngsters på stribe
Vi tog turen til 2. sal – og pludselig var “vi” blevet til tre.
Elevatorskud med nyslået trio
Vanen tro blev der skænket og grillet til den helt store guldmedalje.
Vi besøgte mormor og morfar
Er der noget som at blive snust lidt i øret? Ja, egentlig, men det behøver jeg ikke at komme ind på her.
“Kommer du tit her..?”
Jeg fandt gudhjælpemig en ny kop. Det blev fejret på vanlig vis.
Mandags-karm
Jeg kom tilfældigt forbi, da Johs var ved at fortælle Anders om et stort tiltag. Johs er nemlig i gang med at klargøre sig til et mesterskab, som han satser på at vinde. Opskrifter og fotos blev fremvist på skærmen, og Johs havde ydermere rullet sin kostbare samling af blå isasietter frem fra gemmerne.
Et uofficielt Danmarksmesterskab i anretning af isdesserter er lige om hjørnet forlyder det
Jeg kiggede ind, men ingen var hjemme.
Tomme skuffer
Hvis du husker Gramsespektrum, vil du forstå fotografiet herunder.
Er det….? Mam?
Her er en mand med et ur. Manden er glad. Jeg forstår ham.
Jeg rendte på Uffe. Han var glad. Det handlede om 18 karat
“Hvor i al verden var det nu, jeg lagde min halve banan…?”
Dér var den jo!
Altanen var tør, solen var fremme, og kaffen var lun. Det er godt.
Første rigtige altan-mokka
Solen ramte sofaen. Så er det for alvor blevet forår på den anden side (af Øresund).
Der kom elektronisk post fra Sverige
Fritze, Stephen, Michael og Georgina havde hørt, at det blev en dreng. Vi takker!
Og post fra Kerteminde/London!
All right – her kommer endnu et foto af min søn. Jeg kan ikke lade være.
Min søns fod
Jeg ciklede ud efter forsyninger.
Det blev aften på Rådhuspladsen
Jeg blev tikaldt som fredsmægler
Joe & Jeppe – i begyndelsen ville ingen give sig, men så redte jeg trådene ud.
Den 31. marts kom der endnu et familiemedlem til verden.
Fætter Anders blev far, Stine blev mor, og Emmy blev datter
Jeg lagde vejen forbi Robert. Flere gange endda. Hvorfor kan du snart se mere til.
På besøg hos Robert
Når der i forvejen kan være mangel på parkeringspladser, er det rigtig smart at inddrage en del af disse og give dem til folk, der kører el-bil. Særligt når man kan se, hvor stor en succes og god idé, den beslutning har været…
“Med den store mængde el-biler i gadebilledet, ser vi os nødsaget til at inddrage syv parkeringspladser…”
Tænk, hvis man kunne være ude efter klokken 19, og det ikke var mørkt. Hov. Det kan man jo!
Vi rullede
