Nu blev det sørme søndag. Igen. For nogle er ferietiden en realitet, mens andre kan ane den i horisonten. Fælles for os alle er dog, at det er blevet ugens sidste dag. For mit vedkommende betyder det, at telefonen er vendt på hovedet, og at en række udvalgte højdepunkter er ramlet ud – og er endt her. Vi begynder under åben himmel. Velkommen til!
Vi spadserede rundt i byen og så ting.
Jeg sagde hej. Og fik et kram. Og lånte wc’et.
Der er ikke noget som at fylde år.
Hvordan ser en mand ud, der har fået en gave, som han værdsætter utrolig højt? Sådan her.
Det her er rigtig stemningsfuldt.
Det her er en vanlig mandag.
Så røg lokkerne…
Andre havde fået en ny kulør…
Afsløret.
Det basale kom på plads i Skåne.
Vi gik hele vejen frem og tilbage.
De står der stadig.
Nogle gange ved man bare, at det er tid til at smutte hjem.
Vi røg tilbage til 70’erne.
Og frem til 2016.
Jeppe kom retur fra ferie. Og vi fik besøg.
Joe viste sig også. Det var vi glade for.
Vi sprang ind i stålkassen, trykkede på 2 og var tre.
Sådan blev det i denne omgang. Du skal have tak for din interesse i denne semi-socialrealistiske fotodokumentation af de sidste syv døgn. Jeg er tilbage om lidt igen.