Der kom den så snigende igen. Enden på en uge og en ny søndag. Slutningen på august måned er pludselig til at få øje på. Det samme gælder for de daglige nedringninger af solen, som foregår tidligere og tidligere. Sommeren lakker mod enden, og det kan ses på nogle af ugens indfangede øjeblikke. Heldigvis begynder en ny årstid inden længe, men den tid den fornøjelse. Vi begynder i en metalæske, som formår at transportere folk fra en etage til en anden ved hjælp af et enkelt tryk. Velkommen hid.
Bordets glæder omgang 1.000 og noget
Det var som om, der pludselig manglede nogen. Eller noget.
“Dagens badevandstemperatur er udgået grundet sommerens nærtstående afslutning”. Nå.
Nu med titel…
Er der noget mere irriterende end et lille søm, som lige får fat i trøjen, når man er på vej ud af døren? Nej. Eller jo – en parkeringsbøde, men en sådan var der gudskelov ikke i spil.
En nummer 13 med ekstra sky. Bum-tisj.
Jeg har bemærket, at mine ører har det med ikke at ligge helt tæt ind til hovedet.
Det blev tid til en kaffepause.
Lige på grænsen.
Brandfarligt materiel.
Anders kan meget. Om han vil mestre faget som picker, vil tiden vise.
Mikkel ved meget om kunst, men hvad de færreste ved, er, at han kender til alle funktion i både Word og PowerPoint. Det nyder vennerne godt af…
Også de venner, der har den engelsprogede version af Office-pakken.
Der er noget over hunde i biler – særligt dem, der sidder bagi og kigger ud gennem bagruden. Her må vi dog nøjes med en siderude.
“Jeg er glad for, at I ikke valgte at stave mit navn med Pf…”
Der kan også være ild i den svenske himmel henved aften.
“Men hvor spiller du så typisk henne…?”
“Hvis de ikke vil udgive mine sager, så må jeg jo få dem distribueret på anden vis…” Og sådan blev det.
En let frisering ville ikke skade.
Langt op. Også for en vinduespudser.
Jeg kan ikke helt huske, hvad vi skulle, men det er sådan set også underordnet. Det var så hyggeligt.
En morgen begyndte med en let udfordring…
Der kom gæster forbi med lidt nyt, som måtte prøves.
Alt for længe siden – alt for hyggeligt.
Virgil er både rar og flot, men i virkeligheden drømmer han om at være lidt højere…
“Vi sidder og venter…”
Nogle går med røven var – andre med masken bar…
Endnu en siderude.
Når solen skinner og solbrillerne er glemt, må man tage hænderne i brug.
Således kom vi til både vejs og uges ende. Det blev til omtrent tretio fotografier af ganske forskellig art. Jeg takker for din interesse og læselyst, som i dagens tilfælde har haft omdrejningspunkt i en ganske normal uge. Hav en fin søndag, du gamle.