Nej, hvor hyggeligt! Søndagen har gjort sin entré og november ligeså. Jeg har sørme også valgt at gøre, som jeg plejer, når det er søndag: Telefonen er blevet rusket for at tømme virtuelle øjeblikke over på min hjemmeside. Det er her, du er nu, og det faktum fejres med en kage. Velkommen.
Her er der feel good for alle pengene. Jeg husker ikke, om Johs synger i falset eller er i færd med at nyse, så jeg helgarderer mig. Det venstre hjørne er også ganske finurligt.
Flot opsats, hvis jeg selv skal sige det.
En eller anden var både klar til et spil og en let udrejse med rosa-farvet kuffert i en kabinegodkendt størrelse.
Vi fik besøg af rare folk igen-igen, og det er noget, vi holder af. Andreas var – og er – høflig og spurgte interesseret ind til lampemontering på væg.
Lena var heller ikke helt uinteresseret i lampemonteringens svære kunst, men så dog til fra afstand.
Træerne ved søerne er ved at blive helt skaldede.
Pludselig kørte trioen i elevator igen. Mægtigt!
“Altså det er tæt på indkøb, og priserne er gode…? Skal vi ikke bo her?”
Knurhår og stirreøje.
Per ved sin nye arbejdsstation. Og med både lamper, vin og hat.
Lykken er stor, når man som hund bliver begavet med en dørstopper.
“Jamen, den er da drønsmart, Anders…”
Op på toppen i City.
Og ned igen.
“Jeg har hentet stolene uden ryg, brødkasserne og den knækkede bænk….?”
Min søn og jeg er glade for tilværelsen.
Og for hende her.
Der er blevet handlet en mikroovn, som egner sig fortrinligt til opvarmning af barnemad – men også til denne delikate snack.
Jeg fik blomster. Eller vi fik? Nå.
Fire år blev Balthazar. Vi kiggede forbi.
Vi var også på restaurant.
Der sker ting og sager hos Illum. Det vender jeg tilbage til.
Sig mig – hvem er det, der står der og hænger…?
Mere blev det ikke til i denne uge, men jeg fortsætter gladeligt, så jeg kan præsentere samme koncept i næste uge med nye billeder. Hav det rigtig flot så længe.