Det var længe siden! Faktisk var det sidste år. Netop nu knalder raketterne (som minimum – andre gør måske det same), og vi er netop trådt ind i 2017. Sikke en forskel, hva’? Nå. Den forgange uge har været aldeles rolig, hvor telefon har passet sig selv i højere grad en vanligt. Men kom der slet ikke nogen billeder ud af ugen? Ork jo. Det er ganske familiært denne gang. Så er du advaret. Velkommen til.
“Hallo? Er det Cofoco…?”
Morfar.
Jernkassen kørte op. Vi kørte med.
“Gud! Kan han allerede gå?” Næh.
Sikke et bord!
“Hvornår kommer det der billede med koppen i karmen?” Nu.
Ved en flod et sted i verden for længe siden.
Johs havde i øvrigt møde ved bordet med sin usynlige ven, Bimme.
“Kom vi klasker en burger på vinduet – og så løber vi!”. Og således gjorde nogen.
Gammel Kongevej med gæster.
Vi gik til bordet igen-igen. Det er Stine ved min side.
Ud af byen? Det kan du tro. Der var lidt øde, men meget hyggeligt.
Vi handlede madsager.
Så kom vi til vejs ende og flot ind i 2017. Det vælger jeg i hvert fald at antage. Jeg håber dit år bliver fortrinligt – privat såvel som professionelt.