Her kommer søndagen, og med den kommer en stribe fotografier, som er taget i løbet af de sidste syv dage. Og aftener. Men mest om dagen. Nå. Vi skal omkring en masse sager, men vi begynder med en overordentligt stor postkasse…
I den sidste del af Påsken kørte vi over broen.
Skvulp, sand, spand og højt humør.
Man pynter op ganske anderledes i Sverige.
Endnu et spottet kattedyr.
Der havde endnu engang været gilde. Et mægtigt et antager jeg.
Mikkel erfarede, at Johs omsider havde lært at mestre usynlighedstricket til perfektion.
Jeg gik op.
“Lad som ingenting – og se gerne tænksom ud. Vis øresmykkerne. Sådan ja.”
Emmy og Stine
Broen her skulle være et af de mest malede københavner-motiver. Og det har jeg vist også nævnt før.
Bum. Så sprang det meste ud.
Jeg gad nok overvære den vigtigste episode, som denne mur har “oplevet” i sit liv.
Rød-hvide farver.
Kig på væggene. Der er altid noget at finde.
Den var helt tosset med Bind. Men han tog det roligt.
Her kan det også se ud som om, at der vokser en lampe ud af knolden på en mand – men sådan er det slet ikke.
FFK: Frede Før Klipning
“Hvad kan vi gøre for dig…?”
Et lille indhug i det ydre Hellerup.
Det blev impulsivt.
Og så var weekenden for alvor i gang.
Tænk sig, at de syv døgn nu er historie. Oplevelserne er lagret, men de kommer ikke igen på samme vis. Nye minder skal skabes, og vi begynder lige straks. Hav en alle tiders tilværelse til vi ses igen.