Efteråret er har ringet. Det er kommet for at blive. Pokkers. Jeg har dog lade mig fortælle, at der skulle være lidt Indian Summer at spore. I hvert fald i drømmeland. Nuvel. Søndagens komme foreskriver ugen, der gik – men også et afrundende livstip. Vi skal ydermere på rejse til Tyskland, se en mand i et vindue og til middag. Velkommen for pokker!
Udvandrerne vendte hjem, men det blev lige til et postkort mere.
Frandes Malene spottede dette prægtige stykke åbningsværktøj. Jeg tror, den stammer fra 1980’erne.
Lykkens trio.
Det er mægtigt at komme på tur og se lidt historisk.
Og fra den anden side. Nej, hvor flot altså!
Direkte videre til en benhård ugestart.
“Hej. Hvad hedder du? Jeg hedder personligt selv Johs…”
Fræk hovedbeklædning og semi-kælen posering. “Mal mig nu bare!”
Vinduer uden gitre er overvurderede. Alternativet? At mure vinduerne til. Sådan blev det da også.
Alt udsolgt.
Min søn er mere boglig end ventet.
“Han står sgu til 14 dage i brummen!”
Biomega lånte et logo – og jeg skal testkøre lidt.
Jeg nåede det desværre ikke, men næste gang håber jeg at kende til begivenhed i bedre tid. Og ikke et kvarter før.
Den gamle agentfinte virker nogenlunde, men spørger du Søren Peter, så kan han hverken be- eller afkræfte, at han har været på rejse, for hvem har måske set ham…?
Molle og Søs.
Jeg kunne vippe vinduet på klem og forevige min udsigt.
Vi røg op på en anden etage og smagte et glas vin og så på havnekraner.
De mange blå lys, skyldes en oppyntning i anledning af noget kunst-uge.
Der sker ting. Og sager. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat.
Den opskrift har vi vel alle prøvet. Eller hørt om.
Regndråber drypper på mit ur. Buksen var længst tid om at tørre.
Jeg passerede en mand, der har fået nyt job.
All right. Det var den sommer….
Ugens vise ord lyder: Når livet byder dig på noget trist, så sig, at livet må have taget fejl af dig og anden. I stedet kan du bede om en uges ferie, eller et glas champagne.