Det lakker mod enden af oktober måned. Så småt. Det drysser vældigt fra træerne, og de mørke timer bliver flere. Sindet? Det er lyst. Gudskelov. Og nu er det søndag, og ugen der gik tid. Vi begynder med sommerhusidyl og en lille finger, der viser vejen frem. Jeg kommer også med en undskyldning.
Ved vandet
Det er ikke alle luksuriøse genstande, der sælger sig selv i en ruf.
Der er snart gået fem måneder – og hattene er stadig ikke solgt.
Himmel, hav og buskads.
Mere efterår
Jeg fandt telelinsen frem og spottede et yndigt væsen i trætoppen.
Baghaven
Jeg var nede med skrald, og jeg havde en kop kaffe med. På vejen op snublede jeg på trappen og fik sjasket en ikke uanselig portion kaffe ned i Kenneths motionsfodtøj. Jeg fik fjernet det meste og sat dem til tørre.
Undskyld, Kenneth…
Vi skulle til middag og medbragte en dessert. Den kunne jeg ikke tage æren for. Men jeg mæskede mig gevaldigt.
Hjemmebag med æbler fra egen have
“Øh, ved du hvad tid, de åbner dørene til fidget-spinner-bonanza…?”. Nej.
Ross & René ventede på døråbning til et lagersalg
Sikkerhed er vejen frem. Eller. Nå. Her kommer lidt aflåst asfalt.
Lås lige låsene
Ikke det knivskarpeste foto, men flot ur. Med ikke korrekt indstillet dato. Men skidt pyt.
Gammel Tissot sag
“Anders, hvad i al verden foregår der under bordet…?”
Jeg var på biblo, hvor en var lidt genert, mens en anden tilsyneladende fik en flot behandling under bordet…
Der sker ting og sager hos Dahlman. Må det gå dem overordentlig vel!
Jeppe på job
Jeg rendte på Karlshøj – jeg troede han var i færd med at udskrive parkeringsbøder, men i virkeligheden fik en en breaking news meddelelse.
“Hvad pokker – Myggen er ude af Vestre Fængsel!”
Vi bænkedes os. I stole. Det var en flot aften. Og lasagne.
Elektrisk lys er overvurderet…
Miraklernes tid er overhovedet ikke forbi!
“JEG KAN GÅ!”
Nyheden om de nye lokaler spreder sig med lynets hast.
Det er officielt…
Charlottenlund Stationsplads er et sandt tilløbsstykke udi rare mennesker.
Unge Jeppe på pletten. Og pladsen.
Jeg tog i mørkekammeret.
Mørket er kommet
Og blev hentet flot på vejen mod en middag i København.
Jeg ventede ved vejen.
Det var Bille og jeg, der skulle ud at spise.
Skål.
Mere blev det ikke til. Du skal dog kun sove omtrent syv gange, før der er flere socialrealistiske fotografier på det elektroniske tapet. I mellemtiden kan du se frem til en række andre fine skrivelser.
