Om en måned fylder min gode ven Christian 39 år – og jeg har netop besøgt ham. Det var da pudsigt. Og om en måned er julen overstået, så det er med at nyde den næste tid, hvis du – som jeg – er tosset med julen. Men først skal vi se på de sidste syv dage. Vi begynder på Børsen med Friis og Green.
Tom emballage er bare alle tiders.
Pas på – det er vaniljeis på gaden.
Herlige Kurhotel Skodsborg – og nej, jeg har ikke lagt mig ud.
Man ved, at højtiden er kommet til rundkørslen, når træerne dukker op. Åh de traditioner – jeg bliver så glad.
Nogle ejerforeninger er mere strikse end andre.
Søndagsmiddag. En flot en endda.
Der er et eller andet særligt ved denne strækning, som jeg passerer hver morgen ved vuggestuen.
Se, trætte ud for en femmer (stop, stop, tror du jeg er millionær. Ba-dum-tisj)
“Der mangler nogle chips i godtekassen! Hvem har taget dem?!”
Johs ville ikke helt afsløre, om det var en pude af hans afklippede skæg eller en lille lånemis, han havde med i kassen.
Julen hænger nu også på døren.
Jeg lagde vejen forbi en gammel skole.
Jeg kommer snarligt med lidt opdateringer på Konglomeratet, som jeg har døbt mit kontor skråstreg showroom.
Ford inviterede til køretur, og det var et tungt hold, der skulle med.
Youtuber og tarot-kyndig.
Vi nåede frem. Og satte os i det bløde.
Havet viste tænder.
Vi lavede en podcast på vejen hjem. Den kommer snart på.
Man hyldes.
Kighul XL
Aften hos Christian og Spencer. Det var ham, jeg skrev om længst oppe.
Grau var fobi, men jeg var der ikke.
Missede du sidste uge-revy, så kan du se den her