Tak er kun et fattigt ord, men hvem der i sin tid snusede rundt i takkens selvangivelse for at erfare og ytre det førstnævnte , har jeg ingen idé om. Til gengæld er jeg sikker i min sag, når jeg siger, det er søndag. Det betyder, at vi skal omkring den sidste uge – vi begynder med og ved bordets glæder.
En forret senere…
De små kunne selvsagt sagtens opføre sig ordentligt og havde meget at tale om…
Nå. Det blev søndag, og det betød praktiske gøremål et par etager nede. Vi kiggede på og heppede. Godt det var et dørskilt, det handlede om og ikke en akt af privat karakter.
Voksdug og halløj
Nå – man kan vælge at tage til Skansen. Eller at forskanse sig. Sidstnævnte er tilfældet herunder.
Toget er et finurligt transportmiddel. Jeg måtte forevige en udsigt.
Nå. Jeg kan godt lide at kigge ud af vinduet. Og snuse til efteråret.
Æstetik i fliseform.
Jeg ville være stolt, hvis det var min søn, der havde tegnet nedenstående motiv. Det er det dog ikke. Det er mig. Og det er ikke særlig pænt. Bondemanden i traktoren smiler dog. Det gør hesten faktisk også.
Vi trillede hjem hen på eftermiddagen.
Det blev ganske nydeligt.
Jeg skuttede mig. Kun let, men stadigvæk.
Der er brilletilbud i baggrunden, men det er ikke væsentligt for motivet.
Af og til er en dialog meget sjovere med fotos i. Her er det Christian, der er ringet ud til et serverproblem med relation til et bip-bip spil. De var to mand på sagen, men det hele blev fikset.
—
Der kan man bare se. En uge-kavalkade kom til vejs ende. Det er sket før. Og det er helt normalt. Jeg kan ikke benægte, at jeg allerede er i færd med at indsamle materiale til den næste. Den får nummer 383. Men du er stadig nummer 1 i nogens liv. Husk det.
Var du flyvsk i sidste uge, så kan du heldigvis genopdage den sidste revy lige her