Kære dagbog. Det er en uge siden, jeg sidste fik nedfældet nogle ord. Sådan plejer det dog at være, så jeg antager ikke, du er skuffet? Ej heller vred. Det har været en god uge. Jeg har ikke være oppe at skændes med nogen – eller omvendt. Det er jeg glad for. Jeg kan godt mærke, at det er blevet lidt køligere. Af og til også om fødderne, og af selv samme grund bærer jeg nu hjemmesko langt hyppigere end før. Vi begynder i fritidsboligen.
Vi bor kystnært. Vi er nogle heldige kartofler.
Se os. Vi har været på indkøb.
På vej langs Strandvejen måtte jeg gøre stop og fotografere en flot bil.
“Vi grinede og grinede…” David, Babak, Andreas, Anders og Christian.
Den var lige ved at ryge i gløggen.
“Se – en larve! Nej, ikke spise den…”
Skovbunden gjorde det godt. Vi gjorde det mindst lige så godt.
Jeg havde den store gule for mig selv, og jeg fik lov til at trykke på den røde knap.
Her er Christian, Mads, Peter og jeg. Vi skulle lave en video. Den får du snart at se.
Det her kan godt se lidt forvirrende ud, men det er altså fordi, jeg fotograferede ned i et spejl.
Morgensol på bordet efter aflevering. Jeg fik lyst til at hente med det samme igen…
Der blev hamstret give-aways i det svenske.
Det ser næsten ud som om, der åbner sig lysende døre til andre verdener. Men også kun næsten. Der var i hvert fald ingen, der åbnede, da jeg bankede ned i asfalten.
“Og du skal ikke hele tiden spørge om, hvornår vi er der!”
Efter et flot events, gik turen videre. Langs søerne endda.
Vi gjorde holdt ved Sultan Shawarma. Der har jeg været on and off i +20 år.
Jeg gik ofte på de omkringliggende veje i skoletiden – det slog mig aldrig, at jeg ville gå i samme område, når jeg skulle have barn. Det er da pudsigt. Og herligt.
Nå. Jeg så en flot omgang rødt. Det tog jeg et billede af. Det billede er lige her.
Jeg tomlede. Og fik bid. Hvor heldig kan man være.
Det blev bakket. Det var flot.
Det er street og ungt at være på landet.
En god opfordring. Men jeg havde ikke set den, hvis jeg ikke havde kigget ned.
Jeg tror, jeg snart må prøve kræfter med en ladcykel.
Jeg kan godt lide, når folk tænder lys.
Nedenstående flaske har jeg nydt mange gange. Men denne gang var den blot et postkort. Jeg blev dog glad alligevel.
Vi rundet af med smil.
Her stopper festlighederne for denne uge. Det var en sand fornøjelse at dele dem med dig. Vi ses straks igen.
Missede du sidste uge-revy? Det var kattens. Den findes dog lige her
Det der Facebook