Hvis det er morgengry, når du læser dette, håber jeg, du har fået stillet uret lidt frem, til siden og så tilbage. Vintertiden har nemlig meldt sin ankomst, og det er nu, den længerevarende uddannelse skal i spil, når ovnenes ur skal stilles. Det har været en kølig uge med særdeles lune indslag. Rare endda. Vi skal også se på hunde, men først et postkort fra København.
Nogen parkerede et rummeligt køretøj nær matriklen.
Det er ved at være sidste udkald for pyntede træer. Godt der snart kan pyntes i stuen.
Hello back to you Pop.
Det kan godt udvikle sig lidt, når Christoffer og hustru skåler.
Vindblæst morgen-coiffure
Nå ja… Hvis det nu passer, kan det jo ikke skade med endnu mere glæde.
Havde j’et stået til sidst, havde der været hjerte i stedet for prik. Sådan er det i kommunen.
Blæret maske.
Heldige asener med altaner.
Hvis du synes dette er nydeligt, så bare vent (det bliver endnu pænere, når månen er hejst op)…
Vi gik til bords.
Og så skulle vi afsted.
Vi blev introduceret for “Til farvel”. Meget rørende.
Ventetid.
Bananskjorten lever stadig. Jeg er tosset med den – og ham der bærer den.
Lidt lampe, lidt facade og lidt træ.
“Lillat”. Måske cyclamen.
Omend vi både kan samtale og skrive sammen, så var det længe siden, vi havde set hinanden. Jeg fik også fremvist en hacket udgave af Angry Bids…
Vi fik også gæster, et afbud, lidt mousserende, set underholdning på apparatet og andet flot, men der var ikke flere fotos i kamerarullen. Skidt pyt. Der kommer en runde mere i næste uge. Fordi det er dig.
Hov. Så du ikke den sidste kavalkade, så kan du se den lige her: