Kan dine hænder følge med i den heftige bladren i kalenderens sider? Jeg synes nok, det går tjept. Og se nu bare på solens tilstedeværelse – man skulle tro, den var på deltid. Men bare rolig – det bliver mørkere endnu. Lad os bare kalde det hyggeligt. Det var faktisk i indeværende uge, at vi tændte de første levende lys. Nå. Vi skal til ugens øjeblikke – store som små. Først skal vi ind i transportkassen. Velkommen til!
Vi skiftede tøj. Og tog til fest.
Anledningen var i øvrigt en flot fest med indbygget surprise.
Tilbage med nakken, rolige hænder på kameraet – og vupti.
Ugens sidste dag blev tilbragt i godt selskab. Trods en stiv kuling (ej i buksen), handlede vi også en iskage. Tak til morfar for den (iskage).
Kig lidt til venstre for midten – og lidt under midten. Det er den, som Pjerrot skrev til.
Det siges, man stadig kan tage et dyp i havet, men noget tyder på, at det tilbud ikke er i så høj kurs.
Fire ben og endnu flere nøgler tilsat et drys “forbudt”? Tjo.
Der ligger vist en tandlægeklinik i den bygning, og i gadeplan kan man handle sig en Aston Martin.
Jeg strakte mig og så et tag med et par bagved-pigtråd-beliggende-forladte damesko.
Vesterbro. Eller Vesterbronx som nogen siger. Jeg foretrækker det første.
Jeg tog til kom-sammen og rendte på Brian fra Gastromand, som havde fået lemon i øjet
Jeg så en vældig stor malle.
Stilstand i forbifart.
Der er alle tiders hos Radio 100.
Nanna er begyndt at undervise i klaverspil. Klaveret er ikke indkøbt endnu, men tangentfingrene fungerer også fint på et hæve-sænkebord af laminat. Se selv.
Her har jeg både cyklet og oplevet en mand, der ramte kantstenen i sin Mercedes med en sådan fart, at den røg rundt og kurrede henved 50 meter på taget. Han kom ikke til skade, men det gjorde bilen. Det var i 90’erne, og han hed vist Torben.
Det var i hvert fald syv timer siden, vi sagde god dag, og “Jeg elsker dig”.
Pærerne i lamperne var sprunget på 1. sal, så vi måtte mødes og samtale om dette.
“Kommer der ikke snart et fotografi af en kat?”
“Så gerne.”
“Roser er røde, violer og blå, op ad døren må denne buket gerne stå…”
Oprullet bagparti.
Vi suste mod nord.
Mangler du et drivhus, et trommesæt (begyndersæt) eller mange forskellige spil? Din søgen er hermed færdig.
Jeg – et oplyst menneske. Eller – det passede godt til motivet.
Der dukkede et morsomt foto op fra en ditto fest.
Okey-dokey. Mere blev det ikke blive til i denne uge. Gad vide, hvor mange fotografier du egentlig har taget? Kig lige på din telefon – og hvis du har et skævt, flot, morsomt eller hemmeligt og godt foto, så send det endelig til mig på nk@my-pleasure.dk – jeg lover ikke at dele det med mindre du beder om det.