Pudsigt. Det blev søndag igen. Og vintertid. Fik du styr på det der med at stille uret korrekt? Du ved – havemøblerne frem, dernæst lidt tilbage og så en presenning på? Alle tiders. I denne sag skal vi se på alt fra hjemmegjorte tarteletter til børn, skinner, et ur og rare mennesker. Først en observation. Velkommen til!
Det er vigtigt at forevige søde børn – og ting i egne tænder.
“Med eller uden gaffel – kom ned til taffell!”
Ødespor en søndag formiddag i postnummer 2930.
Australien ligger i Danmark.
Og Afrika ligeså.
Jeg kan fint begejstres over en bøfsandwich, så jeg slog til.
Pudseløjerlig arkitektur – jeg tror, at den stammer fra en ridehal, men jeg er ikke helt sikker. Næsten. Men ikke hundrede procent.
Nå – nu er er det ved at være tid. Smagspørgerne var dog borte, og jeg kan godt vente lidt med at handle en pose.
Der er knapt så mange i sandet for tiden.
Jeg gad virkelig godt se en film med det mest interessante eller skæve, som spejlet har gengivet, før det blev sat ud.
Institutions rendezvous.
Den sidste røg.
“Vi har fået nye gardiner…”
En nedslidt bænk. Jeg ved ikke, om fyrtøjet fungerer.
Kvar i ni den tirsdag den treogtyvende september 2019.
Parasol, patineret løv og rødstensejendom.
Enddag med refil.
Støjværn og inderste spor.
Vi skal have gjort lidt mere ved al den plast.
Vi fik optaget og klippet endnu en udsendelse.
Gule plader og sort overdække.
Det her er det første pølserelaterede fotografi af to i denne uge-revy.
Uden ansigtskontakt. Det er også okey-dokey.
Lange åbningstider i vente. Og kebab ligeså. Det skal prøves.
Mens vi venter, kokkerer vi selv. Og det blev aldeles velsmagende.
Jeg må holde her. Det var nemlig, hvad kameraet rummede fra tidsintervallet lørdag den 19. oktober til og med fredag den 25. oktober. Jeg håber til gengæld, at alle dine kommende dage må blive rare.